OwlTail

Cover image of Psykologen i Øret

Psykologen i Øret

Speciale i stress

Popular episodes

All episodes

The best episodes ranked using user listens.

Podcast cover

15 årsager til stress – de oversete og de overraskende

Hvis jeg skulle lave en liste over årsager til stress, ville det blive verdens længste liste. For hvad kan stresse os? Det kan livet. Og i livet kan stort set alt ske. Så i stedet for at lave en liste over de mange store og små ting, der kan vælte os af stress, så har jeg har lavet en liste over 15 almindelige typer af årsager til stress. Mange af dem er oversete, og måske bliver du overrasket, når du løber listen igennem. Læs eller lyt med her og bliv klogere på årsager til stress. At blive klar over, at stress kan skyldes flere former for belastning kan hjælpe dig med at få et mere nuanceret blik for stress og gør det tydeligt, at ofte er stress ikke noget, man lige fikser med et snuptag. Denne liste kan hjælpe dig med at få overblik over, hvad der bidrager til stress i dit eget liv, og derved kan du begynde af overveje, hvad du kan gøre ved det. Årsager til stress skal findes i dine basale behov Vi er vant til at forbinde stress med travlhed, men stress kan skyldes meget andet end bare at have for meget om ørerne. Som regel er det flere former for stress, der til sidst udgør en for stor belastning samlet set. Når vi oplever symptomer på stress, så er det et tegn på overbelastning. og ingen tvivl om, at travlhed kan føre til overbelastning, men det er der også mange andre ting, der kan kan. Vi har brug for ro og pauser, men vi har som mennesker brug for langt mere end det. Når vi skal finde årsagerne til stress, giver det mening at kigge lidt på menneskets basale behov. Mange har hørt om Maslows behovspyramide, og der er gennem tiden lavet flere modeller, der skitserer vores basale behov. Her findes fysisk og mental hvile i bunden af pyramiden som ét af vores helt grundlæggende behov, men når du gennemgår listen herunder kan du se, at de forskellige årsager til stress handler om, at forskellige dybe behov ikke opfyldes. 15 almindelige årsager til stress – nogle af dem overraskende og oversete Hvis du er ramt af stress, er der som regel flere årsager. Løb listen her igennem og overvej, hvor du især belastes i dit liv. Målet er ikke et liv uden stress – det er urealistisk og heller ikke ønskeligt. Vi bliver stærkere og mere robuste af en tilpas mængde stress. Til gengæld er det vigtigt, at belastningen ikke overstiger din samlede mængde ressourcer, for så kan balancen tippe, og så kan stress gøre mere skade end gavn. #1 Travlhed – fysisk og mental udmattelse Travlhed skal med på listen, for det er bestemt en udbredt årsag til stress. Travlhed er ikke skadeligt i sig selv, men det at have for travlt over en lang periode er uholdbart. Travle perioder skal afløses af mindre travle perioder, og ofte opstår en overbelastning, når en lang periode med travlhed på jobbet resulterer i, at man ikke længere kan slappe af, når man kommer hjem. Eller måske opstår der en belastning i privatlivet som en syg forælder eller en flytning, og travlhed på jobbet og privat er en dårlig kombination. Man kan i princippet være meget aktiv effektiv og stadig bevare en indre ro, men alle har brug for pauser. #2 Ensomhed – mangel på nære relationer og fællesskab Kan ensomhed virkeligt være så stor en belastning, at det ligefrem medfører stress? Ja, det kan det i den grad. Når vi mangler social støtte, som man kalder det i forskning har det samme eller endda endnu mere skadelig effekt på det fysiske og psykiske helbred end fx. rygning, overvægt og forkert kost. En meget stor del af forklaringen er, at det at mangle social kontakt stresser os mere end noget andet. Vi er som mennesker sociale væsener. Din hjerne og dit nervesystem udvikles og trives i gode sociale omgivelser – du har brug for både nære relationer og at føle, at du hører til i fællesskabet bredere set. #3 Digital stress Digital stress er en kæmpe stressfaktor, og den er ofte usynlig. Digitale medier kan stresse os på mange måder både direkte og på grund af afledte effekter. Digital stress består bla. af: Overstimulering og informationsbombardement – døgnet rundt Mangel på bevægelse både i løbet af arbejdsdagen og i fritiden, hvilket gør krop og hjerne mindre modstandsdygtige Dårlig søvn – mange får problemer med at sove enten fordi Netflix er svær at slukke eller fordi vi får for meget lys inden sengetid. Og mangel på søvn er roden til alt ondt – inkl. stress. Konstante afbrydelser – ting tager længere tid, når vi afbryder os selv med lige at skulle tjekke mail, nyheder eller sociale medier. Din opmærksomhedsevne bliver dårligere, hvis du zapper rundt mellem aktiviteter og du bliver dårlig til at holde fokus og til at sortere i vigtig og knap så vigtig information. Reklamer. Vi eksponeres dagen lang reklamer, der opfordrer os til at forbruge (og dermed tjene flere penge) eller bruge vores tid og opmærksomhed på ting, der i sidste ende ikke fremmer vores trivsel men gør det modsatte. #4 Mangel på bevægelse og sansemæssigt underskud En overset men vigtig årsag til stress er mangel på bevægelse. Vi bevæger os på ingen måde nok, og det gælder både arbejde og fritid. Det gælder endda mange børn og unge, at der ikke er bevægelse nok i hverdagen, og det er en skræmmende tendens. Det at være i god fysisk form giver dig ikke blot et godt fysisk helbred men også psykologisk robusthed. Det handler ikke om, at alle skal løbe en maraton men simpelthen om, at du skal bevæge dig langt mere alsidigt i løbet af hverdagen, så du bliver stærk og fleksibel og træt på en god måde. I familie med mangel på bevægelse er mangel på sansemæssig stimulation. Vi mennesker er skabt til at bruge alle sanser. Vi har brug for at dufte, mærke, smage, føle og høre. Tid indendørs og især foran en skærm udsulter os rent sansemæssigt og det giver dårligt trivsel og en følelse af, at tilværelsen er endimensionel. #5 Værdibaseret stress Værdibaseret stress er en meget udbredt form for stress, men det kan være svært at tro, at noget så uhåndgribeligt som værdier kan give stresssymptomer som hårtab og hjertebanken. Værdibaseret stress opstår, når du handler imod dine dybe menneskelige værdier. Mange offentligt ansatte oplever i disse år, at arbejdsvilkårene og rammerne ikke giver mulighed for at udføre arbejdet på en måde, der harmonerer med det dybe ønske om at hjælpe, som i første omgang gjorde, at man fx blev sygeplejerske, socialrådgiver eller læge. En anden form for værdibaseret stress er, når vi (ubevidst) kommer til at bruge vores tid og energi på at stræbe efter det, den amerikanske forfatter Johann Hari kalder junk values. Det kan være status, penge, at købe mærkevarer, et stort hus og andre ting, som vi godt ved ikke bidrager til vores trivsel, men som vi alligevel nemt kommer til at  bruge tid og penge på. Frem for sande værdier som nærvær, tid med familien, gode samtaler, fællesskab og tid i naturen, som rent faktisk gør, at vi trives. #6 Udenfor arbejdsmarkedet – uvished og mangel på identitet Da jeg var ansat som psykolog på beskæftigelsesområdet blev jeg lamslået over de undersøgelser, der viste, hvor stor en andel af de mennesker, der står helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedet, der trives dårligt psykisk. Stress, angst og depression er langt mere udbredt i den befolkningsgruppe, end hos folk, der er i arbejde. Det kan der være mange årsager til. Det er en hønen-og-ægget-problematik, for mange arbejder jo netop ikke, fordi de er psykisk belastede. Men omvendt er det også en stor belastning at stå udenfor arbejdmarkedet. Bla. fordi: Vi trives bedst med at være en aktiv del af fællesskabet Vi mennesker er skabt til at være aktive. Vi har det simpelthen bedst, når vi arbejder og fordyber os i noget andet end os selv. Det kan være en enorm belastning i sig selv at skulle være afhængig af offentlige ydelser pga. krav og kontrol, man ikke selv er herre over og kan have svært ved at gennemskue Det giver en økonomisk usikkerhed og ofte økonomiske problemer ikke at have et arbejde For nogle er jobbet den primære kilde til socialt samvær – som er livsvigtigt for os alle #7 Traumer eller følelsesmæssigt overarbejde i familien En anden almindelig årsag til stress er traumer. Enten traumer, man har med sig fra tidligt i livet eller nyligt opståede traumer. Traumer kan sende nervesystemet i et permanent alarmberedskab, og får man ikke hjælp til et regulere krop og sind tilbage, betyder det enorme mængder af indre stress. Hyppige skænderier eller dysfunktion i familien – det kan fx. være alkoholisme hos en ægtefælle – kan også være en stor følelsemæssig og praktisk belastning. Alkoholisme og andre sygdomme rammer hele familien og ofte ser man, at ægtefælle og børn rammes mindst lige så hårdt, som alkoholikeren. Mange af os er på overarbejde rent følelsesmæssigt i perioder af livet. Det kan være på grund af skilsmisse, syge børn, syge forældre eller andet, der kræver meget af os. Sådan er livet, men kombineret med en travl periode på jobbet eller bare en følelsemæssig belastning over tid kan ende med en overbelastning. #8 Mangel på natur I familie med mangel på bevægelse og mangel på sansemæssige input er også mangel på natur. Vi er en del af naturen og er skabt til at opholde os i naturen – det glemmer vi! Når du opholder dig i naturen, genoplader du batterierne både fysisk og mentalt, fordi dit nervesystem og resten af kroppen falder til ro. Der findes endda en uofficiel dignose for mangel på natur, som blev formuleret af forfatteren Richard Louw: nature deficit disorder. #9 Fremmedgørelse og mangel på mening I familie med værdibaseret stress er mangel på mening og fremmedgørelse i arbejdet, som for mange er en primær kilde til stress. Mangel på mening kan virke som et luksusproblem, men vi mennesker har et dybt behov, at tingene giver mening. Den Østrigske psykiater Viktor Frankl beskriver i Man’s Search for Meaning, hvordan vores dybeste drivkraft er en søgen efter mening i tilværelsen. Aron Antonovsky, ophavsmand til den salutogenetiske idé (teorien om hvordan vi skaber sundhed vs. den pategenetiske idé, hvor der er fokus på sygdom) brugte begrebet oplevelse af sammenhæng til at beskrive en central psykologisk mestringsstrategi. Når vi oplever mening og sammenhæng, bliver i vi stand til at håndtere udfordringer – når vi ikke gør, oplever vi tomhed og mister vores modstandskraft. På samme måde beskriver Nadia Prætorius i bogen Stress – det moderne traume, at epidemien af alvorlig arbejdsrelateret stress skal ses i lyset af, hvordan moderne management metoder er med til at fremmegøre os og at vi fjernes fra det, der er vigtigst for os som mennesker. Det nedbryder os, når arbejdet mister sin mening og vi bliver styret af organisatoriske værdier, der ikke harmonerer med, hvad der er vigtigt for os som mennesker. #10 Usundt arbejdsmiljø, konflikter eller en dårlig leder Vi er sociale væsener, og vi slapper af, når vi befinder os i et trygt socialt miljø. Omvendt er det stressende at være i et miljø, hvor vi ikke føler os tilpas. Det psykiske arbejdsmiljøet har en stor betydning for, om vi bliver stressede. Medarbejdere på arbejdspladser med en god ledelse og et sundt arbejdsmiljø er langt mindre syge og mindre stressede, end hvis arbejdsmiljøet ikke er godt. Det kan være en enorm belastning at være udsat for en dårlig leder. Den kan ganske enkelt være mangelfuld ledelse trods de bedste intentioner, men et højt konfliktniveau, mobning eller chikane fra enten en leder eller kolleger kan være en stor belastning og er for mange traumatisk. #11 Økonomisk stress Mange nævner bekymringer om penge og økonomi som en primær kilde til stress. Undersøgelser peger på, at når vi har penge nok til at klare os nogenlunde, gør flere penge os ikke mere lykkelige eller mere ubekymrede. Til gengæld kan mangel på penge (eller frygten for mangel på penge) være en stor kilde til stress. Pengeproblemer er også en af de mest almindelige kilder til konflikt i parforholdet – og et højt konfliktniveau er stressende. Vi lever i et land, hvor mange af os overforbruger og har større huse, større biler og et større forbrug end nødvendigt. Det gør os tydeligvis ikke gladere men gør os til gengæld gør mere stressede. Vi arbejder meget, stiller store krav til uddannelse og indtjening, og mange er bange for at miste indtægten og dermed den høje levestandard. Og så er der selvfølgeligt også en del af befolkningen, der mangler penge og har reelle økonomiske problemer. #12 Forkert kost og overforbrug af stimulanser Forkert kost er sjældent den primære årsag til stress, men kost og hvad du ellers indtager er vigtigt for både din fysiske og psykologiske sundhed og modstandskraft. Dit fordøjelsessystem hænger direkte sammen med dit nervesystem bla. via vagusnerven – derfor kaldes maven den anden hjerne. Hvad du spiser og drikker kan stresse kroppen. Sukker, glutenholdige fødevarer, forarbejdede fødevarer og mad med kemi gør ikke noget godt for hjernen og det samme kan naturligvis siges om alkohol og andre stimulanser. Efterhånden peger flere og flere forskere på, at der kan være en sammenhæng mellem dårligere kostvaner gennem de seneste 50 år i vesten og den høje forekomst af stress, angst, depression, demens, opmærksomhedsforstyrrelser og andre problemer, der er vokset eksplosivt de seneste årtier. #13 Indre stress En vigtig kategori af stressfaktorer er indre stress. Indre stress er usynlig men kommer i form at tanker og indre reaktioner, der belaster. Man kunne sige, at en meget stor del af stress skyldes indre stress, da alle ydre begivenheder jo filtreres gennem sindet. Det er ikke kun, hvad der sker i dit liv men i høj grad også, hvordan du opfatter det, der bestemmer, om du oplever det som stressende. Når det så er sagt, så er det ikke sådan, at du kan undgå stress helt ved at ændre indstilling, da mange ting påvirker os uden om det rationelle sind – som fx. ensomhed eller traumer. Indre stress kan overordnet set deles op i tanker om fortiden, tanker om fremtiden, om dig selv eller andre. Og vel at mærke tanker, der stresser dig. Vi har alle en indre stemme, som vi er mere eller mindre bevidste om, og for mange af os er denne indre stemme drevet af frygt og kan dermed stresse os utroligt meget. #14 Personlighedsmæssigt – lavt selvværd, mangel på grænser og perfektionisme Det er en misforståelse at tro, at hvis du er stresset skyldes det udelukkende din personlighed. Der er en tendens til, at vi tror, at hvis vi bare kunne droppe perfektionismen, få et bedre selvværd og blive bedre til at sætte grænser, så ville problemet være løst. Det er sjældent hele løsningen, fordi stress som regel også skal findes i strukturelle forhold og ting udenfor dig selv. Når det så er sagt, er det stadig vigtigt, at du også arbejder med personlige vaner og tendenser, der bidrager til stress. Det at kende dine behov, passe på dig selv i praksis ved at  sætte klare og sunde grænser og give dig selv lov til at slappe af og nyde livet er en god stødpude mod stress. #15 Store livsbegivenheder og livsovergange – de gode og de svære Det kan ikke komme som nogen overraskende, at svære livsbegivenheder som dødsfald, sygdom og skilmisser kan være belastende. Men store positive lovsbegivenheder kan også være krævende – flytning, at blive gift eller få nyt job. På samme måde kan livsovergange – både dem vi selv har valgt og dem, der kommer af sig selv, være svære. Det kan være overgangen fra single til at være i et parforhold, når du får børn eller forlader arbejdsmarkedet. Det kan være godt at holde sig for øje, at alle store livsbegivenheder – ikke kun de svære – kan være en stor belastning. Jeg håber du blev inspireret af at læse lidt om årsagerne til stress. Kig dig omkring her på bloggen, hvor du kan lære mere om stress og andre emner. Måske vil du synes, disse er interessante: Sådan udgår du en stress-sygemelding – 3 ting du selv kan gøre Sådan lægger du dit dit arbejde mentalt på hylden i din ferie 77 almindelige stress-symptomer

21mins

21 Jan 2020

Rank #1

Podcast cover

Corona: sådan forvandler du angst til ro og handlekraft

Jeg har i nogle dage overvejet at lave en podcastepisode om Corona og den frygt og angst, som hele situationen, vi står i nu, kan vække. Og efter pressemødet her til aften, hvor Statsministeren fortalte, at grænserne lukker, så kunne jeg godt mærke på min egen reaktion, at nu var det nok på tide. I denne episode kommer jeg ind på: Hvilke katastrofetanker og hvilken reaktion, jeg selv oplevede Hvorfor det er vigtigt, du reagerer på din frygt på en bevidst måde og ikke bare lader din automatpilot tage styringen At personlig udvikling (og samfundsmæssig ro og orden) handler om, at vi lærer at håndtere vores følelser, og umiddelbare reaktioner Hvilke biologiske frygtmekanismer, der går i gang, når vi ser pressemøde og tænker på Coronafaren At det du bliver bange for, er forestillinger om fremtiden og ikke en trussel, du oplever her og nu Hvorfor det ikke virker at undertrykke eller ignorere din frygt men derimod giver dig mere uro Jeg lærer dig, hvordan du helt konkret kan være med din frygt og bruge den konstruktivt At frygt er som benzin – og at du skal gøre dig umage med at bruge frygtens energi til noget konstruktivt At det at tjekke nyheder og sociale medier konstant kan være med til at piske en stemning og drive dig til vanvid Én af de vigtigste bøger, jeg har læst og et citat fra den Mit aha-øjeblik, da jeg lærte at være til stede med kæmpestor angst (og hvem jeg lærte det af) Hvordan du bedst kan hjælpe samfundet, andre og dig selv (og hvad du ikke skal gøre) Jeg siger noget politisk ukorrekt om, hvorfor du skal holde dig sund og rask At ingen af os kender fremtiden og at frygt kan bringe det bedste op i os Links nævnt i episoden: Regerings anbefalinger til, hvordan du skal forholde dig Hvordan du kan tale med dine børn om Corona Træk vejret, giv dig selv lov til at være nærværende her og nu. På på dig selv og andre omkring dig og hav tillid til, at vi sammen kan håndtere, hvad situationen end kræver af os.

41mins

13 Mar 2020

Rank #2

Similar Podcasts

Podcast cover

Digital sundhed – 10 bud

Sociale og digitale medier er fantastiske og brugbare men kan have skadelige effekter. Derfor er mange begyndt at tale om digital sundhed, digital trivsel, digital stress og digital støj. Digital sundhed er ikke kun noget, der angår vores børn og unge, selvom der er meget der tyder på, at de lider under et for stort og forkert brug af sociale medier. Det er i høj grad også noget, vi voksne skal være bevidste om. I dette indlæg (og i podcast-episoden, som du finder herunder) fortæller jeg lidt om hvorfor det er vigtigt at have fokus på digital sundhed, og jeg giver dig 10 bud til digital sundhed for voksne. Jeg kommer ind på: Hvorfor du (og dine børn) kan risikere at komme på det digitale B-hold Hvorfor det ikke længere er en holdningssag, om digitale medier kan påvirke vores trivsel At digitale vaner ikke er for sjov Hvorfor det er nemmere sagt end gjort at ændre digitale vaner 10 bud til digital sundhed for voksne Hvor du kan lære mere Digital sundhed – du kan blive syg af dårlige vaner For nogle år siden, begyndte forskere og andre at så småt at råbe op om digitale mediers skadelige effekter. På det tidspunkt synes mange, det var hysteri, og at vi jo må følge med tiden og den digitale udvikling. Det blev gjort til en holdningssag, om man var for eller imod computerspil, brug af sociale medier og andet. Hvis der ikke var et studie, der kunne redegøre for præcis hvilken negativ effekt diverse brug af digitale medier havde, så var der tale om en overdrivelse og en heksejagt på mennesker, der synes det var hyggeligt at spille eller fordrive tiden på internettet. Det er imidlertid fortid. Og heldigvis for det. I dag har vi et mere klart billede af de faldgruber, vi skal være opmærksomme på. Jeg vil ikke remse diverse studier op her, men hvis du er interesseret i at dykke ned i emnet, så findes der mange gode bøger og ressourcer. Jeg kan bla. anbefale: Teknologiens Testpiloter af Camilla Mehlsen Hvordan Bliver Vi Digitalt Dannede af Camilla Mehlsen og Vincent Hendricks Offline af Imran Rashid og Søren Kenner The Shallows af Nicolas Carr The Distracted Mind af Adam Gazzaley og Adam Rosen Deep Work af Cal Newport Én ting er, at mere og mere evidens peger i retning af, at digitale medier kan have negative helbredsmæssige, kognitive, sociale og følelsesmæssige konsekvenser. Noget andet er sund fornuft. Det siger jo sig selv, at hvis du bruger for lang tid foran en skærm eller hele tiden har halvdelen af din opmærksomhed på din smartphone, så forsvinder fokus fra de ting, der giver dig sundhed og trivsel, som bla. er at være til stede i nu’et, gode nære relationer, produktivitet og kreativitet samt bevægelse og frisk luft. Nemmere sagt end gjort at begrænse digitale medier Enhver der har prøvet at ændre en vane ved, at det kan være nemmere sagt end gjort. Og digitale vaner er ikke nogen undtagelse. Tværtimod så kan det være overordentligt svært at ændre digitale vaner, og det er der særlige grunde til: Der er mange pengestærke firmaer, der har en økonomisk interesse i, at du bruger tid og opmærksomhed på diverse platforme Tilgængeligheden er endeløs. Skærme og adgang til diverse tillokkende og stimulerende universer er overalt. Du kan ikke bare droppe digitale medier helt, som en alkoholiker kan droppe alkohol. Du skal stadig bruge din email og internettet til visse ting, og så tager det kun et splitsekund at forvilde dig ud i endeløs underholdning og afledning Det er en ond cirkel. Er du først hooked, er din opmærksomhedsevne forringet, og det kan være svært at droppe vanen. Lidt ligesom hvis du graver dig selv ned i et hul. Det er vigtigt, vi ikke er naive, når det kommer til hvor svært det kan være at ændre digitale vaner. Det er noget, der skal tages seriøst, fordi overforbrug og forkert forbrug af digitale medier kan have virkelige og alvorlige konsekvenser. Især er det også vigtigt, at vi beskytter vores børn, og det gør vi bedst ved selv at være digitalt bevidste og dernæst være gode eksempler i praksis. Digital sundhed – de 10 bud for voksne #1 Begynd og slut din dag offline Få et almindeligt vækkeur og få mobilen ud af soveværelset. Din morgen former resten af din dag, så vær nærværende. Vær fuldt tilstede med dig selv, dine børn og din partner. Om aftenen skal du offloade og geare ned. Du kan bruge den sidste time på yoga, at snakke, gøre klar til næste dag, skrive dagbog, læse, gå en aftentur eller andet, der beroliger dig og gør dig klar til at sove. #2 Styr dit nyhedsforbrug med hård hånd I dag tæppebombes vi med digitale nyheder døgnet rundt, og der er vægt på alt det skræmmende, negative og skandaløse, der sker i verden. Det er vanedannende og gør ikke noget godt for dit mentale helbred og påvirker dig mere, end du tror. Begræns dit nyhedsforbrug til fx én nyhedsudsendelse, din yndlingsavis eller et netsted, du tjekker én gang om dagen. #3 Lad sociale medier bidrage til din trivsel – ikke ødelægge den Sociale medier er først og fremmest pengemaskiner og kæmper om din opmærksomhed. Hvis de skal være en del af dit liv, så tag kontrollen. Sortér overfladiske nyheder og negative vibes fra, og sørg for, at du selv bidrager med noget positivt, hvis du poster. Styr dit forbrug – for det er sværere end du tror. #4 Lad telefonen ligge, når du er sammen med andre Det gælder dine børn men også alle andre. Lad mobilen blive i tasken eller i skuffen, så du er fuldt tilstede. Alt andet er uhøfligt og hvad dine børn angår, lærer de værdien af et nærværende rum og at de er vigtigere end en skærm. #5 Brug din arbejdstid effektivt Vi spilder uanede mængder af tid på jobbet med at tjekke mail, nyheder og sociale medier. Indrøm det bare -d du gør det også! Du kan skære op mod 30% af din arbejdstid ved at fokusere på dine arbejdsopgaver og fx kun besvare mails én gang om dagen. Det er ikke kun den tid, du bruger men også den tid, det tager din hjerne at skifte mellem aktiviteter, der stjæler tid og energi. Brug fx. appen Forrest, som hjælper dig med at fokusere. #6 Brug apps der øger din digitale sundhed Tag en kig på din smartphone. Bidrager dine apps til et godt liv eller stjæler de dyrebar tid, der kunne være bedre brugt på anden vis? Behold de værdifulde. Det kan være din meditationsapp, yogaapp, lydbogsapp, kreative app, taknemmelighedsapp eller musikapp. Og sidst men ikke mindst kan du bruge apps, der begrænser din skærmtid og dermed øger din livskvalitet. #7 Gå analog hvor du kan Det giver livskvalitet at bruge dine sanser og være så meget til stede i den virkelige verden som muligt. Gå analog hvor du kan. Overvej en bullet journal til dine to-do’s, brug et timeglas, når du skal time noget, læs rigtige bøger og tag noter i hånden. #8 Tilegn dig brugbare digitale kompetencer I stedet for at spilde en stor del af dit liv som passiv forbruger af Youtube og Netflix, så tilegn dig brugbare kompetencer. Dem er der hårdt brug for. Lær at lave en hjemmeside, redigere billeder, lave lyd og video eller at programmere. #9 Hav skærmfri dage, weekender og ferier Alle har brug for dage, weekender og hele ferier uden en skærm i nærheden. Den bedste måde at konstatere hvad overforbrug af digitale medier kan betyde for dit velvære og dine relationer er at droppe dem helt i en periode. Hvis du er afhængig – og det er der mange af os der har – så brug apps til at styre dit forbrug eller bedst af alt; tag en detox. #10 Lær dine børn om digital sundhed Evnen til vedholdenhed og fokuseret opmærksomhed (også på kedelige opgaver) er noget der skal læres. Og mange digitale medier lærer dit barn det stik modsatte. Det er din forpligtigelse og dit ansvar at lære dine børn om digital sundhed, så de kan lære og trives som børn og senere som voksne. Som ved al anden opdragelse er eksemplets magt det eneste, der virker. Det er ikke godt nok, at du overlader dine børns digitale sundhed til, hvad andre gør i klassen, eller hvad de selv synes. Det er grundlaget for dine børns trivsel, at du tager vare på deres digitale sundhed. Og det gør du bedst ved at praktisere disse 10 bud. Jeg håber du blev inspireret. Hvis du kunne lide dette indlæg, vil du også synes om disse: 10 idéer til skærmfrie ferieaktiviteter, der stimulerer sanserne, skærper opmærksomhedsevnen og skaber kontakt Imran Rashid om, hvorfor du skal gå offline, og hvad dine børn ikke lærer af Fortnite Gode gratis meditationsapps Min favorit-app mod smartphoneafhængighed

26mins

23 Feb 2020

Rank #3

Podcast cover

Simple living: Lev langsomt!

Hvis du vil have mere ud af dit liv, så skal du leve langsommere. Paradoksalt men sandt. Fordelene ved slow living er noget, jeg bliver mere og mere bevidst om i mit eget liv. Og måske har du også lyst til et langsommere liv? Jeg tror, at efterhånden som vi bliver mere og mere klar over de omkostninger, et hektisk liv har for os, jo mere vil vi vende os mod et langsomt men rigere liv. #57 Simple living: lev langsomt! Her kan du enten læse blogindlægget (længere nede) eller lytte til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor jeg laver matcha te hver morgen At Danmark er et af de steder, vi lever hurtigst og hvad det betyder for vores helbred og velvære Hvordan jeg har ændret syn på, hvad det at have en produktiv dag egentligt vil sige En tysk sociologs værk, der fortæller os noget om vores konstante mangel på tid 3 grunde til, at du skal begynde at leve langsommere 5 praktiske tips til, hvordan du gør Og meget andet godt:) Lyt med her: Links og andet nævnt i episoden: Lao Tzu: Tao te ching Levine & Norenzayan: The Pace of Life in 31 Countries Haemin Sunim: The Things You Can See Only When You Slow Down Hartmut Rosa: Social Acceleration Eckhart Tolle: Nuets Kraft Min yndlingsopskriftbog til fermentering: Fermentering The Slow Home Podcast —– Min morgen bliver lidt langsommere med matcha te Det tager lige lidt tid at lave matcha te; vandet skal koge, det skal have den rette temperatur, pulveret skal doseres, der skal piskes og hældes over i en kop. Og så skal den drikkes. Og nu er det ikke fordi jeg har ro til bare at sidde og holde te-ceremoni hver morgen Jeg har børn, og de skal gøres klar til børnehave og skole. Men min matcha te tager lige tempoet ud af min morgen i et par minutter og jeg når i hvert fald at tage den første tår og lige trække vejret og mærke mig selv, Og det gør min morgen lidt langsommere. Den der haster afsted, kommer ikke langt I Tao Te Ching siger Lao Tzu: Den der haster afsted, kommer ikke langt Det er et paradoks, at jo mere du haster gennem dit liv og prøver at nå det hele, jo mindre når du, og jo mere går du glip at dit egentlige liv. Til gengæld, når du stopper op, så kan selv den mest almindelige dag folde sig ud og være fyldt med oplevelser og nærvær og gode stunder. Danmark er et af de steder, hvor vi lever livet hurtigst. Der bliver faktisk forsket i den slags – man kalder det pace of life). Man måler pace of life på forskellige måder (hvor hurtigt folk går fra A til B, internettets hastighed, arbejdstempo og hvor præcist man måler tiden i et land). Det er interessant at se, at de lande med den højeste hastighed både er de lande hvor vi er mest stressede og har forskellige stressrelaterede lidelser, men samtidig har vi også en høj grad af tilfredshed med livet. Så det her med at være effektiv og udnytte tiden er en slags tveægget sværd, som både giver os et komfortabelt liv men også gør os stressede. Er du også typen, der er god til at nå en masse? Måske er du typen der er god til at nå ting og få en masse fra hånden. Sådan er jeg skruet sammen, og jeg kan se, hvordan det både er en styrke og en svaghed. Hvor jeg tidligere tænkte, at en god dag er når jeg når en masse, så har jeg over de senere år ændret syn på min effektivitet. Jeg kan se, at hvis jeg har for højt et tempo i mit liv, så har det store omkostninger. Og jeg har også fundet ud af, at på en paradoksal måde, så er jeg mest produktiv, når jeg samtidig hiver travlheden ud af det jeg gør. Det betyder ikke nødvendigvis at jeg er langsom – det er mere noget med at være 100% til stede i det jeg gør. Og så bliver kvaliteten og oplevelsen meget bedre – og jeg får mere ud af min dag og er mere målrettet og mindre udmattet, når dagen er gået. Det er ikke bare dig – tiden går faktisk hurtigere Et andet værk, der har betydet meget for min forståelse af travlhed og vores opfattelse af mangel på tid er den tyske sociolog Hartmut Rosas værk Social Accelation. Rosa skriver om, hvordan vi i vores kultur oplever et stigende tidspres og at hastigheden i samfundet er øget. Selvom mange ting er blevet nemmere for os og tager kortere tid – fx at sende en email vs. at sende et brev – så bruger vi i sidste ende mere tid på kommunikation. Rosa beskriver også hvordan vores tid – døgnet rundt – er invaderet, fordi tiden ikke længere er opdelt i arbejde og fritid. Jeg tror, at det er vigtigt at være bevidst om disse samfundsmæssige strømninger hvad angår tid. Når man arbejder med stress, som jeg gør, så er det tydeligt at se, at det har konsekvenser, og i mit eget liv er jeg blevet meget bevidst om, at jeg gerne vil kapre min tid og min evne til at være nærværende tilbage og virkeligt leve mit liv i stedet for at lægge under for det her enorme samfundmæssige tidspres. 3 grunde til, at du skal gøre dit liv langsommere 1. Du bliver mere nærværende og det giver dig mere energi. Når du lever langsomt, har du tid til at smage på tingene, dufte til tingene og mærke den friske luft på kinderne. Én af mine yndlingsbøger er The Power of Now af Eckhart Tolle (Nuets Kraft), og jeg oplever “nuets kraft” som en helt konkret ting. Når du stopper op i nuet og bare er der, så flyder der en kraft ind i dit liv, som fylder dig med livsenergi. Lidt som at sætte stikket i igen. Når der mangler noget i dit liv, så lad være med at fylde mere i det. Tag tempoet ud af din dag og vær der – det er som regel dig selv og dit nærvær der mangler! 2. Du bliver gladere af at gøre dit liv langsommere. Modsat hvad du tror, så bliver du mere tilfreds med dit liv, hvis du gør mindre. Det giver dig tid til virkeligt at opholde dig ved de helt enkle ting som fx synet af en blomst eller dine børn, der sover. I psykologien har vi et udtryk der hedder savoring, der betyder at nyde noget og ligesom forlænge den nydelse ved at opholde os ved det. Når du nyder noget bevidst og giver dig god tid, så giver du din hjerne tid til at transportere oplevelsen fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen, og oplevelsen lagrer sig i dig på en helt anden måde. Det er det, man kan kalde positiv neuroplasticitet – at du simpelthen vænner din hjerne til at nyde ting og stille og roligt vil du opdage, at du føler dig langt gladere og mere taknemmelig hver dag 3. Du tager bedre beslutninger og lever dit liv med meget mere intention Her er hvad de fleste af os kommer til at gøre: Vi kigger på vores to-do-liste og går i krig med den med det samme og når kun halvdelen. Vi stresser rundt og er til sidst så trætte, at vi bare tænder for Netflix og aldrig rigtigt får taget stilling til hvad det egentligt er vi har så travlt med. Det her med at vriste dig ud af den her travlhedstilstand i dit eget liv kan være meget meget svært, fordi det betyder, at du skal tage stilling til dit liv. Og travlhed og konstant aktivitet kan være som en form for afhængighed, som mange af os er fanget i. Når du begynder at leve din dag langsommere med vilje, så bliver du for også nødt til at vælge mere med omhu – hvad vil du bruge tiden på, når du nu har besluttet dig for ikke bare at have travlt med 10 ting men bare én. Og når du sænker tempoet kan du mærke hvordan du har det, og du kan begynde at lytte til din mavefornemmelse i stedet for det konstante tankemylder vi er fanget i så længe vi er for stressede. Der er mange mange fordele ved at tage tempoet ud af dit liv, men det her var 3 af dem, og her kommer så 5 idéer, du kan bruge til at gøre dit liv langsommere – og du kan begynde allerede i dag 5 praktiske tips til at gøre dit liv langsommere 1. Planlæg din langsomhed. Det virker måske helt ude i hampen, men det virker. Sæt tid af til at være langsom og sæt dobbelt så lang tid af, som du normalt ville. Så sæt hele fredag eftermiddag af til at læse i én bestemt bog eller til at købe ind til en suppe og brug flere timer på at lave den. Eller sæt hele fredag eftermiddag af til at lave ingenting. 2. Brug tid på madlavning. Det er meget paradoksalt. Vi danskere er måske dem, der bruger flest penge på vores køkkener i verden men vi er samtidigt nogen af dem, der bruger mindst tid på at lave mad. Jeg kan anbefale, at du begynder at bruge mere tid på at lave langsom mad. Simplethen bevidst bruger lang tid på at lave mad. Jeg kan godt lide selv at fermentere, og det tager lang tid både at tilberede og derefter skal man vente længe på selve fermenteringen. Men ellers kan du bage langsomt, skrælle æbler til mos eller noget helt tredje, og måske går du endda så langt som til at dyrke dine egne grøntsager. Havebrug og planter er noget, der for alvor kan hjælpe dig med at blive langsom og tune ind på livet. 3. Tag en langsom gåtur udenfor i naturen og lad mobilen blive hjemme. Vi taler ikke om en powerwalk, og det skal ikke være for at komme i god form eller for at poste din tur på Instragram. Men en langsom gåtur, hvor du bare er der hvor du er. Eller sid på en bænk og lyt til fuglene. Måske er dit sind hektisk men hvis du går langsomt og bliver ved med at vend tilbage til der hvor du er, så vil du stille og roligt kunne mærke, at dit sind falder til ro. 4. Beskyt din tid fra at blive invaderet af konstante input. Tag tempoet ud af din dag ved lægge din smartphone i skuffen og fokusér 100 % på at være der hvor du er. Det vil automatisk gøre din dag langsommere, fordi du ikke overvælder dig selv med information og konstante mulige to do’s. 5. Flyt Det her er måske ikke noget, du lige kan gøre her og nu eller noget, du har lyst til at gøre overhovedet, men faktum er, at det betyder noget  hvor du bor. Det betyder noget for din oplevelse af dit tempo i dit liv, om du bor midt i en stor by med masser af trafik og mennesker der har travlt, eller om du bor et sted, hvor tingene går langsommere. Når jeg kommer til Thy hver sommer, så falder jeg til ro. Og det er selvfølgelig fordi vi er på ferie, men tingene går også bare langsommere. Så flyt til et sted der er langsommere eller tag på ferie til et langsomt land. Jeg håber du blev inspirere til at gøre dit liv langsommere – tak fordi du læste med:)

22mins

18 Feb 2019

Rank #4

Most Popular Podcasts

Podcast cover

Imran Rashid om hvorfor du skal gå OFFLINE, det vigtigste du kan lære dine børn, og hvad de ikke lærer af at spille Fortnite

Der ligger en enorm power i digitale medier – og den kan vi bruge til vores fordel, men de kan også invadere dit liv og ødelægge din trivsel. Derfor er det vigtigere end vigtigt, at du får et bevidst forhold til digitale medier og bruger dem klogt – derfor deler jeg her en samtale med en klog mand, som ved mere end de fleste om digital sundhed. Imran Rashid er speciallæge i almenmedicin, han er også iværksætter, forfatter og foredragsholder, og så har  han tidligere kæmpet på det danske senior landshold i Taekwondo (!). Imran Rashid udgav i 2017 bogen SLUK  som i april 2019 er blevet fulgt op af bogen OFFLINE som både er udgivet i Danmark og internationalt. Dette er interviewet du skylder dig selv og dine børn at lytte til. Så er det sagt. Jeg har haft mange gode samtaler med kloge mennesker, men denne samtale er én af de bedste. #64 Imran Rashid om hvorfor du skal gå OFFLINE, det vigtigste du kan lære dine børn, og hvad de ikke lærer af at spille Fortnite Lyt med og hør os tale om: Hvor Imran får sit drive fra, og hvad hans mission er At vi står med verdens største mentale katastrofe og hvad digital forurening er Hvad du har brug for at vide om den hær af mentale dørsælgere, der konstant banker på din dør Afhængighedsdesign og hvordan det er vaner, du ikke har kontrol over, der ødelægger dit liv At din smartphone er som et Kinderæg, hvordan den mulige overraskelse styrer din adfærd Grit og hvad det betyder at kunne holde fokus på noget, der er kedeligt og svært Hvor stor en del af din arbejdsdag der går til spilde på grund af skifteomkostninger Begrebet “high restitution” og hvorfor virksomheder med respekt for sig selv skal arbejde med dét Hvad producenterne bag Fortnite gerne vil have dit barn til at gøre, og hvad børn ikke lærer af Fortnite Hvilke ord, du skal bruge i din børneopdragelse Praktiske strategier til at ændre digitale vaner Mit 1:1 princip med mine børn når det kommer til skærmtid At vi ikke ser vores børn nok – og hvad vi har brug for at lære dem Og andre vigtige og spændende ting Links og ting, vi nævner i episoden: Bogen SLUK Bogen OFFLINE Kreakassen Imran Rashids podcast Lægens ord Læs mere om Imran og hans virksomhed her Find ham på Facebook, Instagram og Twitter Jeg er selv blevet inspireret og motiveret til at tage et seriøst kig på min egen og mine børns brug af digitale medier. Jeg håber også du fik stof til eftertanke og praktiske tips, du tager med dig.

1hr 16mins

7 Apr 2019

Rank #5

Podcast cover

Hvad du skal gøre, hvis du har lyst til at give op

Velkommen til denne episode, som jeg besluttede mig for at lave, efter jeg havde fået en rørende besked fra en læser, der ramte mig lige i hjertet. Hun havde befundet sig helt derude på kanten, hvor kun ikke følte hun kunne kæmpe længere. Hun var ved at give op. Og så faldt hun over mit blogindlæg: 21 spørgsmål du skal stille dig selv, hvis du har lyst til at give op. Og det havde hjulpet hende meget. Derfor besluttede jeg mig for at lave en introduktion til 5 af spørgsmålene her på podcasten, så det har jeg gjort:) Lyt med her: Læs eller lyt også til følgende: Om 2 slags håb Førstehjælp til en svær dag Anette Due Madsen om at overleve og leve, når man har fået et sygt eller handicappet barn Mænd, angst og depression. 50 praktiske strategier til at få det bedre 21 spørgsmål du skal stille dig selv, hvis du har lyst til at give op Håber du blev inspireret og fik mod og håb❤️

15mins

8 Mar 2019

Rank #6

Podcast cover

Simple Living: Drop dine bekymringer

Hvor enkelt ville dit liv være, hvis du kunne droppe dine bekymringer? Jeg ved, mit ville blive meget nemmere – tænk engang den tid, man ville få til rådighed! Kender du det? Du ligger i din seng, og er træt. Du glæder dig til at få en god nats søvn, men lige pludseligt kommer der en bekymring snigende. Og når bekymringer først sætter sig fast og gør dig både vågen og urolig er det ikke bare sådan lige at slippe dem igen. Det er nemmere sagt end gjort at holde op med at bekymre sig. Hvis jeg kunne få en krone for hver gang, jeg har bekymret mig om fx. mine børn, ville jeg være en meget rig kvinde. Men jeg er blevet bedre – langt bedre – til at slippe tanker, der ikke tjener mig. Og det kan du også blive! Og i dagens episode kan du lære, præcis hvordan du gør. Drop dine bekymringer! Lyt med og hør Birgitte tale om: En update på hvordan det har været at flytte til Jylland Hvorfor ruminering (eller grublerier eller overtænkning) er et problem og hvorfor vi bekymrer os så meget Et par highlights fra det blogindlæg, hun har skrevet om ruminering Hvorfor det er meget vigtigt at få styr på tankerne (selvom det ikke altid er roden til problemet) At det er vigtigt ikke at underkende de meget virkelige problemer, vi er udfordret af Hvor ingen mennesker i verden har brug for bekymringer Hvordan det at bekymre dig gør dig ude i stand til at være en god og effektiv problemløser Hvad du IKKE skal gøre, når du skal give slip på dine tanker At du ikke kan tænke dig til dyb indsigt En effektiv strategi, der hjælper dig med at give slip på bekymringer og til gengæld blive bedre til at håndtere dine problemer effektivt Lyt med her: Og se blogindlægget om ruminering her: Ruminering – når du forsøger at løse dine problemer på den forkerte måde

22mins

25 Mar 2019

Rank #7

Podcast cover

Undgå en stresssygemelding – 3 ting, du selv kan gøre, hvis du er på kanten

Dette er en guide til dig, der føler du er på kanten men gerne vil undgå en stress-sygemelding. Og hvem vil ikke gerne det? Du hverken kan eller skal dog altid undgå en sygemelding, men i nogle tilfælde kan du afværge en sygemelding, hvis du selv tager ansvar og samtidig får den rette hjælp. I dette blogindlæg (og i podcastepisoden, som du kan lytte til herunder) lærer du: Hvorfor det kan være svært at forebygge en sygemelding Om gode grunde til at undgå en stress-sygemelding Hvorfor du ikke altid kan eller skal undgå en stress-sygemelding Typiske tegn på, at du kan være på kanten af en sygemelding Hvad du ikke skal gøre (som mange kommer til i bedste hensigt) 3 konkrete ting, du selv kan gøre for at undgå en sygemelding Hvad denne guide ikke handler om Det er vigtigt for mig at understrege, at denne guide ikke handler om, at det altid er bedst at undgå en sygemelding. En sygemelding kan i mange tilfælde være et godt og nødvendigt skridt. Budskabet er heller ikke, at stress udelukkende er dit eget ansvar. Det er ikke tilfældet, men denne guide kan hjælpe dig med at tage ansvar for den del, du selv kan kontrollere og pege dig i retning af, hvad du helt konkret kan gøre. Du må for alt i verden ikke bruge denne guide til at slå dig selv i hovedet med, hvis du ikke har formået at gøre de ting, jeg foreslår her. Alt er nemt i teorien! Det er nemmere sagt end gjort at undgå en stresssygemelding – hvis det var nemt ville så mange ikke blive sygemeldt. Verden er fuld af begavede, stærke og ressourcestærke mennesker, der bliver ramt af stress og ikke bare lige formår at følge alle de gode råd. Lad dig inspirere men giv først og fremmest dig selv et klap på skulderen og sig til dig selv, at du jo gør det så godt, som du kan. Hvorfor det kan være svært at forebygge en stress-sygemelding Jeg har arbejdet med stress i en del år efterhånden som psykolog, og jeg har selv været ramt. Er der én ting, der står klart, så er det, at alle vil gå langt for at undgå en stress-sygemelding. Også for langt. Nogle gange er vi i stand til at stoppe op, før vi ryger helt ud over kanten. Det formår vi dog som regel kun, hvis vi enten har en god leder, gode kolleger eller et godt netværk der kan råbe os op, før vi rammer muren. Eller hvis vi tidligere har oplevet alvorlig stress. Eller hvis vi har så godt fat i egne prioriteringer og god kontakt med kroppen, at vi ikke tillader noget eller nogen at presse os derud. Men det kan være nemmere sagt end gjort at stoppe op i tide. Mange bliver først sygemeldt den dag, kroppen og hjernen selv siger fra. Det gælder også mennesker, der ved meget om stress. Det virker enkelt på papiret at forebygge en stress-sygemelding, men hvorfor er det så så svært? Min erfaring er, at det bla. er på grund af følgende: Stress ofte kommer snigende og ligner ofte slet ikke det, vi forbinder med stress. Ofte er det et spørgsmål om signaler, der i lang tid er relativt nemme at ignorere, som så pludseligt udvikler sig til en voldsom stressreaktion. Vi som mennesker er meget socialt pligtopfyldende og vil gerne fremstå funktionsdygtige. Vi vil bare gerne passe vores arbejde og ikke lade andre i stikken. Vi vil hellere selv betale en høj pris end at svigte eller virke svage. Derfor skjuler vi, hvordan vi har det og bliver ved, til vi segner. Stress ofte skyldes meget andet end travlhed som fx dårligt arbejdsmiljø, ensomhed, dårlig kost, følelsesmæssig belastning, digital stress eller mangel på grænser mellem arbejde og fritid. Det misforstår vi, og derfor ved vi ikke, hvad vi skal gøre ved problemet. Fordi stress er et strukturelt problem. Selvom vi hver især rammes individuelt af fysiske og psykologiske symptomer, så er stress et kollektivt problem. Stress er aldrig bare din egen skyld, fordi du har et lavt selvværd eller ikke er organiseret nok. Årsagen til stress skal både findes i samfundsmæssige og organisatoriske forhold men selvfølgeligt også i dine personlige vaner. Det betyder ikke, at du er magtesløs eller dømt til at blive ramt af stress, men det er vigtigt at se problemet i et større perspektiv. Gode grunde til at undgå en stresssygemelding Det siger jo sig selv, at det er godt at undgå en sygemelding. Og at undgå en sygemelding handler langt hen ad vejen om at undgå at blive for overbelastet. Hvis du først er hårdt ramt og har været belastet i for lang tid, har du ikke altid længere et valg. Så igen – det er åbenlyst, at det er godt at undgå en sygemelding, men men her lister jeg alligevel lige nogle af de primære grunde: Det kan tage lang tid at komme sig over alvorlig stress. Det er bedre at forebygge, så du ikke ryger ud over kanten En sygemelding kan medføre stress i sig selv. Uvished, skam, manglende struktur på hverdagen, krav fra jobcentret og bekymringer om fremtiden kan være svære at håndtere. En meget lang stresssygemelding kan gøre det svært at vende tilbage til arbejdsmarkedet Mange af os ligger en stor portion af vores identitet i vores arbejde og evne til at præstere og fungere arbejdsmæssigt, og for nogle rammes identiteten derfor hårdt af en sygemelding. Jeg havde fx. engang en klient, som boede alene, men som tog afsted hver morgen og kom hjem hver eftermiddag, så naboer og familien ikke opdagede, at hun var sygemeldt. En stressygemelding løser sjældent problemet alene. Uanset hvad din stressreaktion skyldes, så er det nok noget, der skal ændres, hvis du skal have det bedre på sigt. Det er bedre at bede om hjælp, give slip på arbejdsopgaver, ændre vaner og gøre andre ting, der alligevel i sidste ende skal til, med det samme. Måske er det nok til at undgå en sygemelding, måske ikke, og måske er du blevet så ramt, at det ikke er muligt. Hvorfor du ikke skal undgå en stresssygemelding for enhver pris Det er en kæmpe misforståelse at tro, at det altid er godt at undgå en sygemelding, hvis du er ramt af stress. Jeg arbejdede selv som psykolog i et jobcenter i nogle år, og på det tidspunkt havde et par eksperter skrevet en bog om, at det som hovedregel er bedst at tage på arbejde eller blive på arbejde, hvis man er ramt af stress. Og at en sygemelding som regel blot ville gøre det hele værre. Budskabet var noget i retning af, at mennesker med stress ikke tager skade af aktivitet men at det at blive sygemeldt vil forværre stresstilstanden og give anledning til isolation og spekulationer. Det vigtige var, ifølge denne tilgang, at der blev lagt en plan for at løse problemerne, og så kunne medarbejderen undgå en sygemelding. Det er jo rigtigt for nogle men langtfra for alle. Er man først ramt af alvorlig stress er min erfaring helt klart, at man ikke har andet valg end at sygemelde sig, og at det at forsøge at blive ved med at arbejde kan gøre tilstanden meget værre og forlænge forløbet. Alle situationer er forskellige – for nogle er det vigtigt at holde fast i at tage på arbejde, mens det for mange er godt med en sygemelding. Jeg har mødt mange, mange mennesker, der har været sygemeldt i kortere eller længere perioder pga. stress. Nogle af de fordele, jeg har været vidne til er: At man kommer sig hurtigt – især hvis man får den rette hjælp og bruger sygemeldingen optimalt At man bliver mere robust end før, bla. fordi man er bedre til at mærke kroppens grænser og til at sige fra, og fordi man har tilegnet sig gode vaner At man bliver et mere harmonisk menneske og oplever større meningsfuldhed, fordi sygemeldingen giver mulighed for at komme i kontakt med dyb ro og vigtige værdier, som man længe har overset At man bliver en bedre leder eller kollega, fordi man har en langt større forståelse for, hvad det vil sige at være sygemeldt og hvad der skal til for at undgå det At vigtige nære relationer får opmærksomhed og næring, hvilket igen gør os meget mere modstandsdygtige og gør, at vi trives Det kan virke meget uhensigtsmæssigt med en sygemelding, for hvad med dine arbejdsopgaver, hvad med dine kolleger og hvad med fremtiden? Men det er værd at overveje om en sygemelding vil være en fordel på lang sigt. Som regel undgår vi det, der kan medføre ubehag på kort sigt – fx. en svær samtale, fravalg af noget eller en sygemelding – men nogle gange er tilvalget af det, der er besværligt på kort sigt netop det, der tjener os bedst på lang sigt. Hvad du ikke skal gøre Inden jeg når til, hvad du selv kan gøre, så lad mig lige nævne her, hvad du ikke skal gøre. Mange kommer i bedste hensigt til at gøre ting for at undgå en stress-sygemelding, der i sidste ende bare gør situationen værre. Eksempler på ting du ikke skal gøre er: At holde det skjult for din leder, dine kolleger og dine nærmeste hvordan du har det i håb om, at problemet forsvinder Ignorere fysiske symptomer som hovedpine, gentagne infektioner, træthed og søvnløshed og slå det hen, hvis det er vedvarende og bliver værre Tænke at du bare lige skal klare skærene til din ferie, hvis du kan mærke, du er meget presset. Dulme stress på uhensigtsmæssige måder i din fritid ved at spise usundt, drikke mere kaffe eller alkohol, se serier eller surfe på sociale medier, fordi du ikke har overskud til andet eller bare nedprioritere alt i dit privatliv i lang tid for at kunne klare dit arbejde Skjule dit fravær pga. stress ved at lyve om det eller tage ferie, hvis du i virkeligheden er ramt af stress Tro at du kan arbejde dig ud af af stress eller at du kan organisere eller planlægge dig ud af problemet. Ved for stort arbejdsmæssigt pres at tro, at det bare er dig, der er noget i vejen med og at du bare skal meditere mere eller blive bedre til at slappe af. Typiske tegn på, at du muligvis er på kanten af en stresssygemelding Du kan læse mere om typiske stresssymptomer her, og det er umuligt at give en opskrift på hvilke symptomer, der er tegn på hvad. Vi er alle forskellige, men visse tegn er for mange en indikator på, at der er fare for et stresssammenbrud. Et eksempel er problemer med at sove om natten over tid. Måske kan du ikke falde i søvn eller også vågner du tidligt. Hvis du over tid mangler søvn og samtidig er stresset, kan det hurtigt give store problemer, fordi en god søvn er grundlaget for dit fysiske og psykologiske helbred. Et andet eksempel er uro i kroppen og angst. Især hvis du ikke tidligere har oplevet angst, kan angst være tegn på, at dit stressniveau har været for højt for længe og at du er tæt på grænsen til et decideret stress-kollaps. Hvis du ikke længere kan slappe af eller finde mental ro, når du holder pauser og i din fritid, så er det også tegn på, at du hænger fast i en forhøjet stresstilstand, og at du skal gøre noget proaktivt for at komme ud af den tilstand, før krop og hjerne tvinger dig til det. Og hvis du husker dårligt og har svært ved at koncentrere dig kan det også være et kritisk tegn. 3 konkrete ting, du selv kan gøre for at undgå en sygemelding Og hvad gør du så, når du kan se, du er på kanten af en sygemelding men gerne vil undgå den. Her får du mit bud på 3 konkrete ting, du selv kan gøre. Følg 80% reglen 80%-reglen er en regel, jeg lærer mine klienter og deltagere på mit stressforløb. Det er et princip, der handler om, at du hver dag skal tilstræbe at bruge 80% af dine ressourcer. Det handler i bund og grund om at give plads til, at du genoplader dine batterier mentalt og fysisk HVER ENESTE dag. Og ikke udsætter det til engang, når du har tid og lyst, for den dag kommer jo aldrig. I praksis kan det betyde: At du i løbet af din arbejdsdag holder et rimeligt og bæredygtigt tempo og giver dig selv mindst 20% uplanlagt tid til pauser eller uforudsete ting, som jo altid dukker på. At du også i din fritid kun bruger højst 80% af dine ressourcer og kun planlægger 80% af din tid. Måske betyder det, at du altid har en times pause hvor du lader op, når du kommer hjem fra dit job, eller måske at du den sidste time inden du går i seng slapper helt og aldeles af ved at lave ingenting eller med yoga, en god snak med din partner eller noget andet, der lader krop og sind op. At du tillader dig selv at være et almindeligt menneske, der – hvis det går godt – lever op til max 80% af de forventninger, du har til dig selv. At du overlader mindst 20% af dit liv til tilfældigheder og giver plads til at uventede ting, mennesker og planer kan komme ind i dit liv. Mange af os spænder buen så hårdt, at der ikke længere er plads til magi, til overraskelser eller bare til at trække vejret. 80%-reglen sikrer, at du ikke lader din to-do-liste og dine egne eller andres forventinger til, hvad du skal nå, styre din dag. Men i stedet lader et bæredygtigt princip guide dig. 80%-reglen kan hjælpe dig med at afværge alvorlig stress og samtidig er det en regel, du kan implementere og tilstræbe som en livsstil – ikke bare for at afværge en helbredskrise. Begynd din dag med ro og fokus Hvordan du begynder din morgen, betyder meget for resten af din morgen. Din morgen har indflydelse på resten af din dag, og dine dage bliver til uger, måneder og år. Hvis jeg skulle anbefale én helt enkel ting, der ikke alene kan få dig ud af en ond cirkel med stress men som i det hele taget vil forbedre dit liv, så ville det være at begynde din dag med ro og fokus. Og inden du når at tænke, at det kan du ikke grundet dine omstændigheder eller grundet, at du er så stresset, at du ikke kan finde ro, så hæng lige på. Hvis du er meget stresset, så hænger dit sind og din krop fast i en uhensigtsmæssig tilstand. Du bliver nødt til at gøre noget proaktivt for at hive dig selv ud af den stresstilstand. Det kommer ikke til at ske af sig selv, når du først er grebet af stress! Og der hvor du kan gøre det mest effektivt er lige i begyndelsen af din dag. Jeg har lavet en hel podcastepisode, der handler om hvordan du får klarhed og ro ind i din morgen, men her er essensen af, hvad du skal gøre. Gør noget, der bringer dig i kontakt med din krop. Stress tager dig væk fra din naturlige jordforbindelse og kontakt med din krop, og når du begynder at mærke din krop, kan du bedre mærke hvordan du har det, og hvad du har brug for Dedikér dig til, at det allerførste du gør i de første sekunder af din dag er noget, der hjælper dig med at finde ro og fokus og bringe dig i kontakt med kroppen. Måske gør det ikke den store forskel den første dag, men over tid vil det ændre dit liv. Du kan fx tage 3 dybe bevidsthed vejrtrækninger og mærke din krop som det allerførste, inden du står ud af din seng, du kan lave en yogaøvelse, som det første, når du står ud af sengen, du kan tænke på, hvad du er taknemmelig over lige når du vågner, gå i bare tæer ud i haven eller du kan tage et koldt bad. Du kan også gøre noget, der varer længere tid som fx at motionere udendørs, dyrke yoga eller meditere i 10 minutter, men hvis du er meget stresset, vil det være stor udfordring i sig selv at ændre vaner, så begynd i det små. Less is more- du kan altid udvide senere Ovenstående hjælper dig automatisk med at droppe dårlige vaner, der stjæler ro og fokus i begyndelsen af din dag. En vane, du skal lægge på hylden med det samme for at få ro og fokus ind i din morgen er at tjekke din smartphone. Få et almindelig vækkeur og lad din smartphone ligge i tasken eller på en hylde ude af syne og tag den først frem, når du har haft en god morgen med ro og fokus. Vejrudsigten, dine mails, sociale medier eller nyheder kan vente til senere og må ikke prioriteres over dit mentale og fysiske helbred. Bed om hjælp Den sidste ting, jeg vil anbefale dig her er muligvis den vigtigste, hvis du kan mærke, du har det dårligt. Bed om hjælp! Tal med dine nærmeste – din venner, din partner, dine venner. Folk omkring dig, som kender dig godt, har ofte et mere realistisk billede af situationen, end du selv har, hvis du er ramt af stress. Lyt til dem, når de fortæller dig, at du ikke er dig selv, at du virker stresset og at du skal passe på dig selv. Og få deres hjælp til at finde ud af, hvad du skal gøre her og nu. Din leder vil ofte være den sidste, du går til, hvis du føler dig stresset på dit job, men hvis du har en god leder, som du føler dig tryg ved, skal du bede om hjælp hos din leder så tidligt som muligt. Måske har du brug for færre arbejdsopgaver i en periode eller en delvis sygemelding. At bede om hjælp af din leder er ikke et svaghedstegn. Det er netop en styrke at kunne sige fra, og når du giver udtryk for dine behov kan din arbejdsplads meget nemmere hjælpe dig. Så lad være med at gemme dig derhjemme, hvis du føler, du ikke fungerer optimalt og har en dårlig dag. Du hjælper både dig selv og din arbejdsplads ved at være åben. Hvis du har en leder, du ikke er tryg ved eller er en del af et usundt arbejdsmiljø er situationen måske en anden. Måske skal du gå til en leder over din leder, din fagforening eller tillidsmand eller en god kollega.

24mins

5 Jan 2020

Rank #8

Podcast cover

Drop dine nytårsforsætter – gør dette i stedet

Der kan siges meget godt om nytårsfortsætter – det nye år kan give dig god medvind med nye mål og intentioner. Jeg elsker selv at lave nytårsritualer. Nogle gange kan det dog give bagslag at have nytårsfortsætter. Især hvis du ikke har de rigtige eller har for mange! Og det har jeg i den grad oplevet. Lyt med i denne nytårsepisode, hvor jeg fortæller om: En personlig historie om da jeg måtte droppe mine nytårsfortsætter, fordi jeg havde forsømt noget af det vigtigste i mit liv Hvorfor det er meget nemmere for dig at nå arbejdsmæssige mål end de ting, der er vigtigere (i hvert fald hvis du ligner mig) Den éne ting, du skal sætte fokus på i det nye år, som vil gøre en verden til forskel for din trivsel En bog, jeg vil anbefale dig at læse, inden du forsøger at skabe nye vaner En anden ting, du skal huske at gøre, som ikke er noget, vi ret tit planlægger, men som vil give dig magi og energi i det nye år Jeg håber du blev inspireret. Måske har du også lyst til at tjekke denne guide til manifestering her på årets første dag. Godt nytår!

17mins

1 Jan 2020

Rank #9

Podcast cover

Den bedste julegave, du kan give dine børn

Læs eller lyt med her om den bedste julegave, du kan give dine børn: Hvis du ligner mig har du trang til at give dine børn alt muligt i julegave. Men mange julegaver er ikke lig med gode julegaver. og der er én særlig ting, du skal give dine børn uanset hvad. Jeg er selv blevet bedre til at forenkle julen i det hele taget og til at begrænse mig (og andre der giver dem gaver) med årene. Jeg vil ikke vil have, at mine børn skal forbinde julen med et gaveorgie men først og fremmest med hyggelige traditioner. Jeg giver selv mine børn traditionelle julegaver (altså den slags, der kan pakkes ind og lægges under juletræet) men i dag handler det først og fremmest om den bedste gave, du kan give din børn. Og den kan ikke pakkes ind. Men derudover giver jeg dig også nederst en idé til hvordan du kan skære ned på antallet af gaver og give dem 5 gode gaver, de kan bruge til noget. Opmærksomhed er kærlighed i praksis Den bedste gave, du kan give dine børn (og dig selv og andre mennesker i det hele taget er heldigvis gratis. Til gengæld kan den være svær af finde og fastholde. Det jeg taler om er: din fulde opmærksomhed og dit nærvær. Det gode ved fuld opmærksomhed er, at du får mere af den, jo mere du giver. Det er en evne, der kan optrænes og som skal vedligeholdes, og det er julen jo en god anledning til at gøre.  Opmærksomhed er blevet kaldt kærlighed i praksis. Det synes jeg er en fantastisk definition! Men også lidt sådan…av! For hvor ofte er det lige, vi giver hinanden og børnene udelt og fuld opmærksomhed i længere tid ad gangen uden praktiske gøremål, en smartphone i baggrunden eller andet, der afleder opmærksomheden? Ikke særligt ofte, vel? Hvordan giver man fuld opmærksomhed? Og dine børn har brug for at få din fulde opmærksomhed. Ikke forstået på den måde, at du skal fokusere på selve dit barn og deres præstationer men nærmere, så du tager dig tid og ro til at fordybe dig sammen med dit barn om noget. Børn er forskellige, men det kan være: At synge At læse sammen eller op for hinanden At lave mad At sidde i sofaen og lave ingenting mens I snakker Lave en juledekoration Finde på en historie eller tegne Kigge på familiebilleder sammen Give fodmassage Eller hvad som helst, hvor I er sammen i en fælles fordybelse eller hvor du lytter til og ser dit barn. Det I laver skal involvere at I er sammen enten side ved side eller med øjenkontakt og samtale. Det kan virke banalt at understrege men at se en film eller spille computerspil er ikke kvalitetsnærvær, netop fordi I her er sammen men hver for sig opslugt af skærmen. Giver du for at få eller er det den ægte vare? Det der også er med opmærksomhed og nærvær er, at det er en gave, du kun kan give med oprigtighed. Enten er du der, eller også er du der ikke. En vigtig skelnen, når det kommer til at give er forskellen på at give for at give og at give for at få. Det er anstrengende både at give og modtage noget, der kun er givet med henblik på at få noget tilbage, hvad end det så er anerkendelse, opmærksomhed eller noget materielt. På engelsk hedder gave “present”, men present betyder også nutid på engelsk og det betyder endda også at være til stede. At være nærværende lige nu og her er vitterligt den bedste gave, du kan give både dig selv og andre. Og det er vigtigere end du måske tror. Jeg er overbevist om at en stor mængde af den stress, vi ser hos både børn og voksne lige nu, kommer fordi vi ikke længere har det dybe nærvær i de nære relationer. Det stresser os at mangle kontakt til andre og især stresser det børn ikke at have dyb kontakt til forældre.  Noget andet er, at evnen til dyb opmærksomhed er noget børn lærer af forældre – så du hjælper også dit barn til at bevare og forbedre en livsvigtig evne. Den måske vigtigste evne, vi overhovedet kan have, for kan vi ikke styre opmærksomheden, så er der i virkeligheden ikke ret meget, vi kan og livet bliver hurtigt kaotisk. Optimér din egen evne til fuld opmærksomhed Det er nemmere sagt end gjort at være fuldt nærværende. På mange måder er nærvær noget, der opstår når resten af dit liv fungerer som det skal. Du kan ikke have travlt og være fraværende hele dagen for så lige at forsøge at være nærværende den éne time, du har sammen med dine børn. Sådan fungerer det bare ikke. Her er et par tips, som er enkel i teorien men svære i praksis, men som vil gøre en verden til forskel for din evne til at være nærværende sammen med dine børn: Begræns digital støj. Dvs. skærme der afleder dig fra det, du er i gang med. Især først og sidst på dagen Sørg for at komme udenfor hver dag – også i december. Naturen fungerer som genoplader for din hjerne. Vælg hyggeligt samvær og afslapning frem for  de perfekte hjemmebagte julekager Husk at juleferien er en ferie – og at der også skal slappes af og laves ingenting Giv dig selv opmærksomhed Husk at dit arbejde ikke er det vigtigste i verden – det er din egen og din families trivsel Få omkring 8 timers søvn hver nat Lær dig selv at lægge dine bekymringer til side, så du kan være til stede her og nu. Men udover opmærksomhed, giver du jo også dine børn almindelige julegaver. Og herunder giver jeg dig inspiration til, hvordan du kan give så gode gaver som muligt. Giv dine børn disse 5 gaver For ikke så lang tid siden faldt jeg over The Slow Home Podcast, som jeg nyder at lytte til. I én af episoderne fortalte Brooke om, hvordan hun og hendes mand holder sig til en enkel julegaveregel, og den vil jeg gerne dele med dig her. Jeg skal være den første til at indrømme, at vi ikke følger hendes regel til punkt og prikke. Men jeg arbejder på at minimere antallet og blive bevidst om, hvad vi giver vores børn, for jeg tror på at less is more – også når det gælder julegaver. Målet for mig er ikke at komme ned på meget få gaver til hvert barn men mere at overveje grundigt, hvad vi giver dem – om det er noget, der giver glæde i det lange løb og som kan bruges til noget. Brookes regel for julegaver er “Something they want, something they need, something to wear, something to read”. Oversat til dansk er det: Noget de ønsker sig Noget de har brug for Tøj eller sko En bog Og til det vil jeg tilføje en femte ting, nemlig oplevelser. Det kan være en tur i Zoologisk Have eller op et museum eller bare en tur i biografen eller på en selvvalgt café. Vi får mere glæde af at bruge penge på oplevelser end på ting, og det vil jeg gerne lære mine børn via de gaver, de får. Men hvad så, hvis dine børn bliver kede af det, når de ikke får alt det, de ønsker sig? Sagen er den, at børn (som voksne) ønsker sig en hel masse, og de har brug for at lære, at man ikke altid får alt, hvad man ønsker sig og at penge ikke vokser på træerne. Det har de brug for at lære uanset hvor mange eller hvor få penge, du har. Børn er langt bedre tjent med at få et bevidst forhold til penge og hvor lidt ting engeligt betyder, end med at få alt, hvad de ønsker sig. Og derudover er mange af os forældre i en situation, hvor vi prøver at købe os ud af dårlig samvittighed, der handler om, at vi ikke giver vores børn nok af det, de virkeligt har brug for; vores kærlighed og nærvær. Jeg håber du blev inspireret til at give dine børn de bedst mulige julegaver! Med ønsker om en glædelig og fredelig december.

19mins

17 Dec 2019

Rank #10

Podcast cover

10 idéer til skærmfri ferieaktiviteter der stimulerer sanserne, skærper opmærksomhedsevnen og skaber kontakt

Egentligt skulle jeg nå alt muligt arbejdmæssigt her til formiddag. Min mand har taget børnene med ud af huset, fordi jeg skulle arbejde. Men min hjerne er gået på feriemode, og de ting, jeg skal lave haster ikke helt vildt. Så jeg sidder og tænker på, hvad vi skal lave i påskeferien…. Kombineret med, at jeg længe har villet lave et indlæg om gode aktiviteter til børn, der ikke involverer en skærm, så kommer her 10 idéer til ferieaktiviteter i børnefamilien, der styrker sanserne, skærper opmærksomhedsevnen og giver god kontakt. Det handler ikke så meget om, at skærmtid er et problem i sig selv men mere, at det er vigtigt, at vi sørger for at bruge tiden på aktiviteter, der giver os det, vi ikke får, når vi sidder med en skærm: Bevæget kroppen Stimuleret sanserne Øjenkontakt Kropskontakt Vedholdenhed og fokuseret opmærksomhed I indlægget her er der fokus på børn, men skærmfri tid er vigtigt for alle, så læs (eller lyt) med og tag hvad du kan bruge. Er det nu også så slemt med de skærme? Er skærme pr. definition en dårlig ting? Selvfølgelig ikke. Der er stor forskel på, hvad vi selv og børn bruger skærmen til og hvor længe. Pointen er ikke så meget, om børn spiller eller ser Netflix en del af ferien – men nærmere om de også bruger en væsentlig mængde tid på aktiviteter, der styrker dem. Og lad mig lige sige med det samme, at dette skal ikke opfattes som et moraliserende indlæg fra en mor, der gør alt det rigtige. Jeg har mindst lige så meget brug for at minde mig selv om vigtigheden af skærmfri tid. Især når min søn på 9 plager om at spille eller se noget på en skærm. Og det gør han meget. Og jeg synes det er svært. Det er nemt at få lyst til at kaste håndklædet i ringet. For hvad er op hvad er ned. Hvilke spil er skadelige, og hvilke er ikke. Men når alt kommer til alt, så er det vores ansvar som forældre at beskytte vores børn og deres hjerner mod de meget store spillere, der er på techmarkedet, som kun er interesseret i én ting: at få du og dine børn til at bruge mest muligt tid og opmærksomhed på diverse digitale medier. Nogle børn er ekstra sårbare og har særligt brug for skærmpause Min søn på 10 har en medfødt hjerneskade, og bliver meget hurtigt træt og overvældet rent socialt. Det nemmeste i verden ville være at give ham en skærm, for så er der ro. Og det gør vi også nogle gange. Men vi bliver nødt til at holde igen, fordi han på ingen måde selv kan styre det. Nogle børns hjerner er ekstra sårbare – det gælder fx med ADHD, autisme og andre funktionsnedsættelser, udviklingsforstyrrelser eller bare børn, der er stressede. Disse børn har ekstra meget brug at hjernen får pauser men også for at træne vedholdenhed og kognitive færdigheder, og det gør man ganske enkelt ikke ved at lade sig opsluge af spil og serier. Med min datter er det lidt anderledes. Hun er 5 og har ikke den store interesse i spil. Til gengæld er hun draget af alt, hvad der minder om Barbie, prinsesser og deslige. Her føler vi mere, det er noget med at sørge for, at hun ser noget, der har en ordentlig kvalitet og bliver præsenteret for sunde og stærke pigeidealer. Når forældre er forældre værst Det er en af de vigtigste forældreopgaver vi står overfor – at tage ansvar for vores børns digitale vaner og dermed mentale trivsel. Men her er vi forældre nogle gange hinandens værste fjender. For ikke alle kan eller vil tage stilling. Og jeg har mere end én gang oplevet, at forældre der enten ikke magtede at sætte sunde grænser for deres børns digitale vaner eller måske oprigtigt talt tror, at det ikke betyder noget, skyder med skarpt på andre forældre, der insisterer på et sundt skærmforbrug. For nylig oplevede én af mine veninder, hvordan personalet i hendes datters SFO på et forældremøde afviste forældre, der stillede spørgsmålstegn ved deres spilpolitik. Personalet påstod, at der ikke var forskningsmæssigt belæg for, at børn ikke kunne spille fx Counterstrike, selvom de var langt yngre end den anbefalede alder. Hvad er vigtige værdier i din familie? Min veninde har ressourcerne til at gå hjem og finde diverse forskningsmæssigt belæg. Men det er jo ikke pointen. Det er et spørgsmål om sund fornuft og også om menneskelige værdier. Jeg tror mange forældre (og SFO-ansatte) føler sig magtesløse og derfor vælger at trække på skulderne og give op. Eller skyder med skarpt på andre, fordi det at gøre op med egne vaner og holdninger er for svært. Og det kender jeg godt. Og her tror jeg virkeligt, at mottoet “Fremgang ikke perfektion” er godt at anvende. Det handler ikke om, at vi skal være perfekte forældre eller insitutioner. Men vi skal heller ikke vende det blinde øje til. Et godt sted at starte som familie er, at finde ud af, hvad der egentligt er vigtige værdier. Tag en snak med din ægtefælle og dine børn. Og du vil opdage, at der er visse ting, som er meget, meget vigtige. For os er det fx: Nærvær og hygge Bevægelse Oplevelser og rejser Tid til leg At være i naturen Slik (ja…det er altså en vigtig værdi for mine børn!) Orden i huset, så der er hyggeligt at være Tryghed – at de voksne ikke skændes eller skælder ud Hvad er det i din familie? Når vi tager stilling til vigtige værdier handler det ikke længere om, om der er belæg for at sige, at skærmtid er skadeligt men om, at der skal være tid til det vigtige. Hvorfor skærmfri ferier og weekender er en god idé Vores erfaring herhjemme er blevet, at det er godt, at nogle ferier er helt skærmfri. Både børns og voksnes hjerner har godt af en pause nogle uger om året. Og vi har fundet ud af, at det giver langt mere ro, når skærme bare er helt ude af billedet. Både for os selv og for børnene. Ude af øje, ude af sind. Her i påskeferien er vi hjemme i nogle dage og skal så på ophold i et feriecenter i 3 dage. I de 3 dage, vi er afsted er alle skærme slukkede. Både børns og voksnes. Vi har heller ikke iPads eller lignende med i bilen, og det går ganske fint trods indledende brok. At holde ferieaktiviteterne skærmfri kræver noget af os forældre. Det er umiddelbart nemmere at forfalde til “ipasning” mens vi selv slapper af. Men i længden er det hverken tilfredsstillende eller sundt, og selvom skærmfri aktiviteter nogle gange kræver en større indsats fra forældrenes side, vil belønningen være desto større, når det så betyder bedre kontakt, sjov leg og hygge. Skærmfri weekender og ferier er vigtigere, end man lige skulle tro. Når vi lader hjernen lave ingenting, restituerer vi mentale ressourcer, vi fremmer kreativitet og mærker os selv og andre. Derudover er der en lang række evner, børn og voksne kun kan udvikle, når de lader skærmen ligge og bevæger sig ud blandet andre mennesker in real life. 10 idéer til ferieaktiviteter, der styrker sanserne, skærper opmærksomhedsevnen og skaber kontakt Aktiviteterne herunder er velegnede til børn i stort set alle aldre samt voksne. Hvis dine børn synes, det er kedeligt (det gør vores ofte, når vi foreslår noget de ikke umiddelbart har lyst til), så gør det alligevel. Det er godt for dem at lære, at alt ikke behøver at være stærkt underholdende og at nogle aktiviteter kræver en indsats, før man ser resultatet. Og ellers så gælder Mahatma Ghandis ord jo i denne sammenhæng: “Be the change that you wish to see in the world”. Én af mine bekendte var for nylig bekymret over hendes teenagerdatters skærmforbrug om aftenen. Jeg foreslog, at hun selv droppede skærmen om aftenen og i stedet lavede noget hyggeligt. Og ganske rigtigt – efter få dage havde hele familien gang i puslespil, læsning og strikning. Gå forrest, og din familie vil følge efter. 1. Lydhistorier Herhjemme elsker vi lydhistorier. Børnene lytter nogle gange til morgenmaden, i bilen eller når de tegner. Jeg har lige set, at Harry Potter er kommet på dansk indtalt af Jesper Christensen – den skal vi helt klart have fat i. Og ellers er podcasten Radionauterne om videnskabelige emner formidlet til børn også én af vores yndlingslydting for tiden. 2. Tur ud i naturen Tag på skovtur, tag til havet eller gå ud i haven. Naturen gavner krop og sjæl på så mange planer. Min søn har sjældent lyst, når vi skal afsted men ender næsten altid med at have det sjovt. Lav mad på bål, flet blomsterkranse eller leg tingfinder. Hvis I vil mødes med andre familier og savner inspiration, så tjek Naturfamilier ud. Campering i telt eller shelter i naturen er et kæmpe hit – vi venter bare på, at det bliver lidt varmere! 3. Dominobaner Vi har fået øjnene op for dominobrikker for nyligt. Altså ikke spillet men at stille dem op i rækker for at vælte dem. Vi har købt en kæmpe pakke med brikker – det viser sig, man kan få dominosæt specifikt til formålet med forskellige sjove trapper, kugler der ruller osv. Vi har købt dette sæt, som vi bruger lang tid på at stille op i stuen mens alle holder vejret. 4. Puslespil Puslespil er endnu en ting, som har fået lidt en revival herhjemme. Børnene har begge elsket puslespil som små, men så har der været en pause. Nu er vi begyndt at lægge store puslespil sammen og har lige købt 3 nye i en boghandel til påskeferien. Det er helt klart min mand, der har mest tålmodighed i vores familie. Vi andre går lidt mere til og fra! 5. Leg Da min søn var lille, og jeg kun havde ham, elskede jeg at lege med ham. Vi kunne lege i timevis, og det er min mand stadig god til. Det er jeg ikke nu hvor vi har to børn og mere at se til – jeg bliver hurtigt rastløs og keder mig. Men jeg prøver at blive bedre. Hvis du har mindre børn, vil de elske at lege fantasilege med dig. Og hvis de er lidt større vil spil og sport være en god form for leg. 6. Lav mad sammen efter gode kogebøger Madlavning stimulerer sanserne og kræver koncentration og vedholdenhed. Køb eller lån gode børnekogebøger, så børnene kan bladre i dem og selv vælge, hvad de gerne vil lave. Mine børn elsker Hakkebakkeskovens Bagebog, og ellers har vi Børnenes Køkken og Harrys Køkken. Vi ønsker os flere! Min datter elsker at lave mad – min søn skal som regel drives til det og orker ikke så længe ad gangen. 7. Tegn og mal – lav et kreaskab Vi har ikke helt fået etableret et “kreaskab” i vores nye hjem, men er der én ting, jeg forsøger altid at have i huset, så det papir og kreasager. Jeg elskede selv at tegne og male som barn og kan godt finde på at tage en tur til Panduro Hobby og købe ting og sager bare for at putte det i skabet derhjemme. Der er ikke noget bedre end at åbne et skab fyldt med krea-sager, og vi har det i stuen, så det er nemt tilfængeligt. Ansigtsmaling er også et hit lige pt. 8. Svømmehallen eller sportshallen Vi tager ofte i svømmehallen tidligt om morgenen for at undgå for mange mennesker. Jeg er ikke nogen fan af støj, og derfor er jeg ikke specielt vild med overrendte steder. Men om morgenen er der som regel ro, og det er en god måde at begynde dagen på. Sporthaller er også ofte frit tilgængelige, og min mand er god til at tage en bold med op i hallen sammen med børnene og få et par timer til at gå der. 9. Syng med eller for dine børn – også selvom de er store Mange holder op med at synge for deres børn, når de ikke længere er små, og det er en skam. Det giver en enorm ro at blive sunget for. Og fællessang er en fantastisk god tradition at have med fra familien. Min mor sang for mig i bilen, når vi skulle besøge mine bedsteforældre og på den måde fik jeg lært en stor del af den danske sangskat. Nogle gange sætter jeg mig med mine børn i sofaen og synger fra højskolesangbogen. Jeg ville gerne gøre det mere – har overvejet at have sangbøger liggende i biler til længere ture, og jeg overvejer at begynde at gå til guitar, så jeg kan spille til. 10. Lav ingenting Pauser er lige så vigtige som aktiviteter. Det er et spørgsmål om familie yin- og yang. Hvor ofte laver dine børn og I bare ingenting? I dag har vi brug for at skabe og værne om mentale pauser, hvor der bare er stille. Hvor man kan høre uret gå og måske sidder og kigger lidt på en flue i vindueskarmen. Indtil man keder sig nok til, at man finder på ét eller andet. Lad være med at fylde hverdage eller ferier ud med aktiviteter fra ende til anden. Hav dage uden legeaftaler, pligter eller fritidsinteresser. Insistér på åndehuller, på at det er godt at kede sig og lave ingenting. — Håber du blev inspireret. Hvis du kunne lide indlægget, så vil du også synes om: Mit interview med Imran Rashid om digital sundhed Denne podcastepisode med selve min mand, hvor vi taler om hvordan man holder en stressfri sommerferie God påske💚💛

24mins

15 Apr 2019

Rank #11

Podcast cover

Langvarig stress – kan man komme sig over følgerne og hvordan gør man?

Måske har du været under hård belastning i årevis og kan mærke, at krop og sind udviser tegn på langvarig stress. Belastningen har været arbejdsmæssig, privat eller begge dele. Måske har du endda en fornemmelse af altid at have været stresset, hvis du har tidlige traumer eller har haft en utryg opvækst. Vi har ikke en diagnose, der præcis beskriver følgerne af langvarig stress, men det betyder ikke, at det ikke findes. Lyt eller læs med her og lær og langvarig stress og om, hvordan du kommer dig over følgerne. Langvarig stress – kan man komme sig over følgerne og hvordan gør man? Lyt med i denne podcastepisode( eller læs blogindlægget herunder), hvor du kan lære om: De forskellige betegnelser, der findes for langvarig stress Typiske følger efter langvarig stress To ting du ikke må forveksle når det kommer til langvarig stress Er det overhovedet muligt at komme sig? At det på den ene side kan tage lang tid og på den anden side ikke gør Om betydningen af håb og retning for din proces Mine erfaringer med, hvordan du kommer ud af stress. Her og nu og på sigt Min rose som jeg troede var død af en omplantning, men som bare var gået i dvale Langvarig stress – forskellige betegnelser Som jeg bruger begrebet langvarig stress i dette indlæg i dag kan du forstå det som alt, hvad der udgør en voldsom eller længerevarende belastning og dine reaktioner på den belastning. Nogle bruger ordet “kronisk stress”, men det begreb bruger jeg ikke, når vi taler om den tilstand, krop og sind er i. Det signalerer, at tilstanden er en endestation, og at det ikke bliver bedre. Ingen tvivl om, at nogle af os lever med kronisk udfordrende omstændigheder, men betyder ikke, at man behøver hænge fast i en langvarig stresstilstand. Tidligere brugte vi begrebet “udbrændthed”, som især henvist til en person, der havde arbejdet med at yde professionel service og omsorg for andre og efter en lang periode især var “udbrændt” rent følelsesmæssigt. På engelsk bruges betegnelsen “burnout” om følger af stress og på dansk bruges også nogle gange betegnelsen “burnout-syndrom”. Hvis man i Danmark får stillet en diagnose efter langvarig stress vil det typisk være “tilpasningsreaktion” eller belastningsreaktion” og både angst-diagnoserne og de traumerelaterede tilstande er i familie med langvarige stressbelastninger og stille nogle gange efter langvarig stress. Typiske følger efter langvarig stress Langvarig stress kan skyldes flere ting og er ofte en kombination af forskellige typer af belastning. Det kan være arbejdsmæssig belastning eller følelsesmæssig belastning i privatlivet, men stress kan have mange årsager. Vi reagerer vidt forskelligt på belastning over tid, men almindelige følger er: Fysiske symptomer som udmattelse, smerter, migræne, problemer med maven, svimmelhed , søvnproblemer og hjertebanken og nedsat immunfunktion. Kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre, og mange fysiske sygdomme påvirkes eller udløses af langvarig stress. Kognitive symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og manglende evne til overblik. Følelsemæssige symptomer som vrede, angst, depression, skam og lavt selvværd Mentale symptomer som tankemylder, uklar tænkning, grublerier, opgivenhed og manglende evne til nærvær. Adfærdsmæssige symptomer som isolation, manglende appetit eller stor appetit, grådlabilitet og hektisk aktivitet De værste omkostninger ved følger af langvarig stress er, at man kan blive ude af stand til at arbejde, og det at stå udenfor arbejdsmarkedet er i sig selv en belastning. Hertil kommer de sociale konsekvenser både hvad angår deltagelse i fællesskaber men også de nære relationer, som bliver belastede. Mænd og kvinder reagerer typisk forskelligt på langvarig stress. To ting du ikke må forveksle, når det kommer til langvarig stress Jeg er altid i et dilemma, når jeg skal sige noget om, hvor lang tid det kan tage. Min erfaring er, at det kan tage alt fra få uger eller måneder til flere år. Jeg har arbejdet som psykolog i et jobcenter, og derfor ved jeg, at en tidshorisont på flere år ikke rigtigt harmonerer med hverken arbejdsskadestyrelsen eller dagpengesystemet. Jeg har skrevet mange erklæringer i sin tid hvad angår arbejdsevne, og jeg har ofte skrevet erklæringer, der understregede hvor dårligt vedkommende havde det, og at der ikke var udsigt til bedring og at alt var prøvet. Fordi det var en realistisk vurdering ift. de muligheder der var Og bagefter forklaret borgeren, at det ikke betyder, der ikke er håb. Det gjorde jeg ikke for at “snyde” systemet men fordi der er forskel på hvad det offentlige typisk kan tilbyde, og hvad der er muligt i det hele taget. Der er to ting, du ikke må forveksle her; Hvordan en fagperson vurderer din situation i henhold til det offentlige system og diverse ydelser Virkeligheden, når det kommer til at udvikle sig som menneske og hvor lang tid det kan tage at komme sig over langvarig stress De to ting har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. At sygedagpenge udløber, at du mister dit job, at du får et fleksjob eller en førtidspension er med andre ord ikke det samme som, at din tilstand er “stationær”. Det er blot et udtryk for, at der er en begrænset varighed når det gælder arbejdspladsens tålmodighed eller en bestemt ydelses varighed. Langvarig stress – er det ikke utopisk at tro, at man kan komme sig? Undersøgelser tyder på, at langvarig stress kan tage tid. Men at mange kommer sig delvist eller helt over en årrække. Nogle har det bedre efter et halvt år – nogle først efter flere år. Jeg tænker ofte på en kvinde, jeg mødte for en del år siden til tai chi. Hun var mere end 90 og havde siddet i kørestol i en del år. Ved hjælp af først siddende og senere stående tai chi (og sikkert andre ting) trænede hun sig til et bedre helbred, så hun nu gik til og fra tai chi-stedet med stok og smed den, mens vi trænede. Og det var vel at mærke ikke træning for sarte sjæle. Og jeg tænker også nogle gange på de alkoholikere, jeg har mødt, der blev ædru efter magen år og skabte sig et godt liv. På kvinden med dyb depression og destruktiv adfærd, der vågnede op, da hendes børn var voksne og blev en stor inspirationskilde for mange. På kvinden der var døden nær af kræft, men som nu er sundere end de fleste. Eller på de mange almindelige mennesker med stress, jeg har mødt over tid, der bare har fået det bedre over tid og ikke ville bytte deres erfaringer væk for noget. Hvis de kan, så kan du også. Og det er aldrig for sent! Og jeg kan godt lide at sammeligne genoptræning af kroppen med genoptræning af krop og sind efter stress. For det er netop det, det handler om. Rehabilitering af nervesystemet ved dag ud og dag ind at tage små skridt i den rigtige retning. Det tager lang tid…. Her vil jeg gerne dele to af mine yndlingscitater med dig, som giver os svaret på hvordan vi kan forstå det at komme ud af stress, og hvor lang tid det tager. På overfladen modsiger de to hinanden, men det er kun på overfladen, og lige netop disse to perspektiver gennemsyrer mit stressforløb, hvor vi arbejder med både det øjeblikkelige og det lange perspektiv. Carl Jung sagde: The privilege of a lifetime is to become who you truly are Jung hentyder til, at det at udvikle sig som menneske og blive den, du egentligt er, er en livsrejse. Det er ikke noget, du kan eller skal overstå. Du er ikke et problem, der skal løses. Der er ikke noget i vejen med dig bare fordi du kæmper – du er ikke gået i stykker og skal ikke fikses (selvom det kan føles sådan). Det at komme dig over langvarig stress og i den proces også blive den, du i virkeligheden er, er ikke noget, der bare lige sker. Det kan ikke klares med en bestemt metode, og det er ikke noget, du kan læse dig til. Det er noget, du lever dig ind i og en proces, som altid er igang. Når det så er sagt, så ser jeg et klart mål for mig, når jeg skal hjælpe mennesker ind i trivsel efter stress. Jeg læner mig op ad det, Freud sagde om, hvad der skal til for at man kan have et godt liv – man skal være i stand til at arbejde og elske. Og det forstås i bred forstand. Du skal have gode nære relationer i dit liv og have et godt forhold til dig selv, og så skal du have en meningsfuld og aktiv hverdag i det omfang, der passer til dig lige nu. Om det så er et job eller andre aktiviteter er underordnet, men for alle er det sundt at være i gang med noget, vi kan fordybe os i og som rækker ud over os selv. Det tager ingen tid…. Når alt det ovenfor er sagt, så vil jeg også gerne understrege, at mange oplever at kunne komme øjeblikkeligt ud af stress og ind i ro. Det har jeg selv oplevet, og det ser jeg igen og igen hos mine klienter og deltagere på mit stressforløb. Eckhart Tolle har sagt: You don’t need time to be who you are Det Tolle mener er, at din ro og den du er allerede er inden for rækkevidde. Det er et spørgsmål om bevidsthed og at du træder ud at sindets larm og ind i den ro og det nærvær, der altid er der. Vi kan bare blive væk fra vores egen indre ro. Det kan være svært at tro, at ro og glæde findes nu og her, hvis du er grebet af stress og angst og har mange ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser. Men faktum er, at tanker, følelser og alt hvad der foregår i din krop ikke er et problem i sig selv og ikke behøver være stressende. Du kan lære at træde tilbage og bare være vidne til, hvad der foregår. Det lyder som om, du så løsriver dig fra, hvem du er, men du er faktisk ikke dine tanker og følelser. Vi er bare så vant til at identificere os med indholdet i sindet, at vi helt glemmer, hvem vi er. Da jeg selv var plaget af angst, lyttede jeg til Eckhart Tolles lydbog Stilness Speaks i en periode. Og pludseligt en dag fik jeg fornemmelsen af at have dyb indre ro på trods af, at mit nervesystem stadig var uroligt. Min krop faldt efterfølgende til ro og jeg begyndte at få det bedre. Ikke at jeg var fikset. Jeg bliver stadig kapret på daglig basis, men ikke i samme grad, og i dag har jeg en bevidsthed om, hvem jeg er og hvordan det føles, når jeg bare hviler i mig selv i stedet for at være kapret af sindet, og den bevidsthed kan ikke forsvinde. Hvis du har været voldsomt overbelastet og har været meget igennem, så tager det som regel et godt stykke tid for din krop og dit sind at genfinde stabilitet, styrke og ro. Præcis som ved fysisk træning. På en måde er det godt, for hvis det var så nemt at skabe ro, så ville forandringen nok ikke være ret langvarig. På den anden side er der ingen steder, du skal hen. Din ro findes i din bevidsthed her og nu. Ikke i en bog, ikke i en ekspert, ikke i fremtiden eller hvis dit liv var anderledes. Du er der allerede – du skal bare vende din opmærksomhed det rigtige sted hen, og det enkelt men alligevel nemmere sagt end gjort. Om betydningen af håb og retning for din proces Vær på vagt overfor pessimisme og offermentalitet. Det er misforstået selvomsorg og vil kun grave et dybt hul under dig, som du kommer til at sidde fast i. Beslut dig for, at du kommer til at få det bedre. Du er ikke en undtagelse (det er én af vores yndlingsindvendiger, at vi ikke har samme muligheder, personlighed, ressourcer eller omstændigheder som andre). Hvis andre kan, så kan du også. Som vi siger i ACT (Acceptance & Commitment Therapy) som er én af de retninger, jeg tager udgangspunkt i i mit arbejde: you are stuck not broken. Måske har du hængt fast i dårlige mønstre i årevis, men du er ikke i stykker, og der er håb. Og hvor du er på vej hen betyder også noget. Hvis du kæmper for at komme tilbage til en tidligere version af dig selv, så er det nyttesløst. Alt forandrer sig, og det gør du også. Når du først får en fornemmelse af, hvad der er vigtigt i dit liv her og nu, så bliver det meget nemmere at komme i den rigtige retning. Mange af os oplever, at voldsomme ting som fx. langvarig stress ændrer vores grundlæggende værdier. Det kan føles som om, du ikke er dig selv længere, hvis du pludseligt er ligeglad med dit CV eller med et nyt køkken. Men i virkeligheden er du i gang med at blive dig selv, når du kan mærke dine sande værdier som ro til at være, fællesskab, tid med dine kære, at bidrage med noget meningsfuldt og bare at være til. Mine erfaringer med, hvordan du kommer ud af langvarig stress her og nu Hvis vi først skal tage udgangpunkt i, at din ro findes her og nu, når du ikke er kapret af tanker og følelser, så vil alt, der kan bringe dig i kontakt med det nuværende øjeblik, automatisk fjerne stress. Det kan være: At fokusere på din vejrtrækning Forskellige former for meditation, hvor du træner bevidst nærvær Yoga og andre bevægelsesformer, der fordyber din evne til at være med kroppen her og nu Ophold i naturen, hvor du åbner sanserne og er til stede Spontanitet som fx leg med børn, dans eller sang bare for glædens skyld Kreative sysler, hvor du lader perfektionismen ligge og bare udtrykker dig Madlavning eller andre praktiske aktiviteter, som du kan fordybe dig fuldt og helt i Du kan låne bevidsthed og nærvær af andre Visse tekster og lærere har et stort nærvær, som smitter, når du lytter til dem eller læser deres tekster. Her er vi uden tvivl forskellige, og det behøver ikke være terapeuter eller spirituelle lærere som sådan. Jeg kan nævne mange eksempler på mennesker med forskellig baggrund, jeg kan mærke har et stort nærvær. Men eksempler på klassiske lærere, jeg anbefaler og selv bruger til at minde mig om mit nærvær er: Eckhart Tolle Jon Kabat-zinn Richard Moss Tara Brach Stephen Hayes Richard Rohr Pema Chödron Mark Nepo Byron Katie Michael Singer Dan Siegel (Jeg læser primært på engelsk og derfor kender jeg flest engelsksprogede – der findes uden tvivl også gode danske lærer – fortæl gerne om dem i kommentarfeltet, hvis du kender nogen). Det lange seje træk mod trivsel og sundhed Ved langvarige stressbelastninger kan hjernen, kroppen og nervesystemet og nogle tilfælde have været så svært belastede, at det enten tager lang tid at genoprette eller er blevet en varig tilstand. Fx kan de kognitive evner, mange oplever problemer med i forbindelse med stress (problemer med hukommelse, opmærksomhed og overblik) være noget af det, der tager længst til at genvinde. På samme måde kan udmattelse og fysiske ubalancer, som resulterer i diverse helbredsproblemer, tage lang tid at bedre. Min erfaring er, at selv voldsomme og langvarige tilstande, som du måske opfatter som mere eller mindre kroniske, kan bedres over tid, når du får mere ro. For de fleste er det et spørgsmål om, at små doser af den rette medicin på daglig basis over lang tid kan gøre en stor forskel. Og den rette medicin er forskellige fra person til person, men udover de ting, jeg nævnte øverst i dette afsnit, kan det være: Sund kost og især at du afholder dig fra kost og drikkevarer, der belaster dit system. Din mave og din hjerne er to sider af samme sag, og for nogle gør kosttilskud som en sund olie og andre tilskud en stor forskel. Bevægelsesformer som qi gong og yoga med et mere medicinsk sigte – dvs. en fast praksis med specifikke øvelser over tid. Eller andre former for kropsbaseret terapi. At du arbejder med følelsesmæssige traumer At være en del af sunde fællesskaber, hvad end det er en selvhjælpsgruppe, et kor, en læsegrupper er andre former for helende relationer og fællesskaber. At du lever dit liv i overenstemmelse med dine sande værdier At du finder ud af, hvordan du kan arbejde og bidrage på en meningsfuld måde Ovenstående skal ikke opfattes som en komplet liste men er blot nogle af de ting, jeg har set hjælpe mange over tid. Min rose som jeg troede var død af en omplantning, men som bare var gået i dvale Til sidst får jeg lyst til at fortælle dig om en rose, jeg havde i en del år. En smuk gul rose, der stod ved gavlen ved vores første hus, som duftede fantastisk. Vi skulle flytte på et tidspunkt, og det var en hård proces. Jeg havde egentligt ikke lyst til at flytte fra huset, og jeg besluttede mig for at tage rosen med som et mindre. Nu er det sådan med roser, at de ikke rigtigt kan lide at blive gravet op. Det vidste jeg godt, og jeg forsøgte at give den vand, men ikke desto mindre, så virkede det som om, den ikke klarede flytningen. Rødderne var tørret ind, men jeg plantede den alligevel. 2 år efter var der ikke skyggen af roser på den. Efter 3 år skete der imidlertid noget. Den første smukke og knaldgule rose dukkede op. Og så den næste, og den næste. Vi havde overvejet at grave den op mange gange – men heldigvis gav vi den tid og fred til at komme sig. Skæbnen ville, at vi flyttede kort efter igen. Jeg gravede min rose op igen, men på en eller anden måde blev den væk i flytteprocessen og dukkede aldrig op igen. Jeg tror måske rosen havde lært mig, hvad den skulle og besluttede sig for at drage videre. Jeg håber i hvert fald, den står og dufter et sted. Måske føler du dig som den rose. Som om du er blevet revet op med rode og aldrig kommer til at vokse og trives igen. Sådan har jeg i hvert fald haft det. I så fald, så husk, at der er en del af dig, der måske er gået i dvale men lever i bedste velgående. Og at både her og nu og over tid kan du opleve at finde dig selv og få ro og glæde. Jeg håber du blev inspireret og vil give dig selv den ro og den tid, der skal til for at du igen kan begynde at spire på ny!

30mins

3 Feb 2020

Rank #12

Podcast cover

En enkel guide til store beslutninger

Er du et sted i dit liv, hvor du har brug for at tage en stor beslutning? Og hvordan har du det med store beslutninger? Tager du dem, eller får de lov til at tage sig selv (med knap så heldige konsekvenser for dit liv). Uanset hvordan du har det med store beslutninger, så lyt med her, hvordan du kan lære, hvordan du tage store og kloge beslutninger både med hjernen og hjertet. I episoden kommer jeg ind på: Hvilke store beslutninger vi typisk har brug for at tage De store beslutninger, jeg har taget i mit eget liv Hvordan du finder ud af, om du har brug for at tage en stor beslutning Hvorfor det er så svært at tage store beslutninger Om den eneste fejl du kan begå, når det kommer til store beslutninger En enkel guide, som består af helt konkrete skridt, du kan tage, når du skal tage en stor beslutning En visualisering, der vil bringe dig i kontakt med din indre visdom Og andet godt:) Se også dette blogindlæg: Sådan tager du store og svære beslutninger Håber du blev inspireret!

24mins

4 Mar 2019

Rank #13

Podcast cover

Når vrede bliver til angst og uro – og hvordan du kanaliserer din vrede på en sund måde

Hvorfor er det interessant at kigge på sammenhængen mellem vrede og angst? Fordi angst er ubehageligt, og under angst gemmer der sig som regel noget vigtigt – og ofte er det intense følelser. Det kan være andre følelser end vrede, men vrede er én af de følelser, som ofte ligger under overfladen, hvis du oplever angst. Forskellige studier peger på, at problemer med regulering af vrede går på tværs af mange psykologiske problematikker. Vrede er generelt et overset og underbelyst følelse, og her handler det specifikt om vrede og angst. Hvis du er ude af kontakt med din sunde og konstruktive vrede (og fx kun kan mærke uro eller tristhed i stedet for), så skaber det problemer: Du får besvær med at mærke, hvad du har brug for Du mærker ikke når dine grænser overtrædes Du får ikke sagt fra eller handlet, når det kræves Du opbygger bevidst eller ubevidst vrede, som finder andre veje gennem dit system Og én af de veje er, at vrede kan forvandle sig til angst og uro. Hvis du oplever angst og uro, og hvis du kunne blive bedre til at mærke og give udtryk for sund og naturlig vrede (og vi er mange i den klub – velkommen!) så læs med her og bliv klogere på: Forskel på sund og usund vrede Vrede som primær og sekundær følelse Hvorfor det kan være svært bare at give udtryk for naturlig vrede Præcis hvordan vrede kan forvandles til angst og uro i kroppen Og så lærer du, hvordan du kommer i kontakt med din sunde vrede og lader din vrede guide dig på en sund måde Og du kan lytte til en forkortet version af blogindlægget som podcastepisode her: Lær mærke til, at jeg i dette indlæg ikke fokuserer på håndtering af vrede ved hjælp af kognitive teknikker, hvor du enten arbejder med indholdet at dine tanker eller dit forhold til dine tanker. Det er også vigtigt men her fokuserer jeg på den følelsesmæssige dynamik, da det ofte er den, der driver angsten under overfladen. Jeg har da ikke et problem med vrede!? Hvis du lige nu tænker, at du i hvert fald ikke har noget problem med din vrede, så tænk igen. Jeg vil tro, at 95% af alle mennesker bakser med vrede på den ene eller den anden måde. Men det kan se ud på forskellige måder. Måske har du det sådan at: Du aldrig bliver vred og aldrig siger fra Du bliver vred over selv det mindste Du er sarkastisk enten direkte eller i dine tanker Du  føler, at vrede er en forkert eller destruktiv følelse Du er bange for din eller andres vrede Mange af os har én eller flere af ovenstående problemer med vrede alt efter hvilken dag vi har og hvilken kontekst, vi er i. Hvis du kæmper med din vrede eller mangler kontakt til dem, så fortvivl ej. Selve det at du erkender udfordringen og er villig til at arbejde med det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Indlægget her kan forhåbentlig hjælpe dig på vej. Blokeret vrede eller vrede, der kanaliseres på en uhensigtsmæssig måde, kan medføre mange problemer – ikke blot angst. Depression, fysiske symptomer, muskelspændinger eller konstant irritation er blot et lille udvalg – men her fokuserer jeg på, når vreden bliver til angst og uro. Vrede er en vigtig, sund og naturlig følelse Vrede er en sund og naturlig følelse. Den regnes for at være én af de 6 universelle grundfølelser, vi mennesker besidder (de andre er angst, glæde, sorg, væmmelse og overraskelse ifølge den amerikanske psykolog Paul Ekman, som er en sværvægte på emotionsfeltet). Det følelsesmæssige system kan inddeles i tilnærmelsessystemet og undgåelses-systemet. Både vrede og angst angst kan aktiveres, når der er en trussel: Ved angst vækkes der en en fysiologisk respons og en impuls til handling, der tilskynder dig til undgåelse. Ved vrede er den umiddelbare handleimpuls at du nærmer dig og gør noget ved problemet Vrede er ganske enkelt en følelse, du mærker i din krop. Den føles som en opadstigende energi og kan ofte føles i overkrop og arme som en trang til at gøre noget med arme og hænder og måske kæber. Det er sundt at kunne mærke denne vrede, fordi den er tegn på, at en grænse er overtrådt eller at du skal handle på én eller anden måde. Energien kan spænde fra en ganske mild vrede til morderisk raseri. (Og ja, det er almindeligt at mærke morderisk raseri. Det der ikke er almindeligt er at føre det ud i livet). Kunsten med vrede er at mærke impulsen og så at handle på den på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt. Læg mærke til, at det ikke nødvendigvis indbefatter, at du reagerer på impulsen. Og i hvert fald ikke betyder, at du skal følge din impulser blindt! Nøglen er at du skal mærker vreden i din krop. Hvordan den føles rent fysisk. Vrede er altså ikke en negativ eller destruktiv følelse. Men – som med alle andre følelser – er det vigtigt at lære at håndtere den på en sund måde, så den netop blive en konstruktiv energi og ikke ødelæggende. Din sunde vrede aktiveres, når du oplever noget ubehageligt, og den gør dig i stand til at gøre noget. Sige fra, sætte grænser, kæmpe imod og gøre noget aktivt for at ændre noget. Det er vigtigt at kunne mærke din vrede i kroppen, for den fortæller dig, når noget kræver handling både på dine egne og andres vegne. Den usunde vrede Den usunde vrede er til gengæld ikke konstruktiv. Vrede bliver usund når: Du ikke kan rumme eller styre dine vredesimpulser og handler øjeblikkeligt og i raseri fremfor med omtanke. Så kommer den ud på uhensigtsmæssige måder og på uhensigtsmæssige tidspunkter, og du afreagerer på andre mennesker og ofte dem, du elsker højest. Du mærker din vrede men bider den i dig. Det betyder, at du enten eksploderer før eller siden, eller at vreden vender indad og bliver til depression eller fysiske symptomer. Du ikke kan mærke din vrede og bliver passiv-aggresiv. Du kan ikke give direkte udtryk for din vrede, og derfor kommer den ud på andre måder enten gennem sarkasme eller handlinger, der viser din vrede. Konstant irritation, nag eller had til andre. Du kan komme til at sidde fast i vreden. Det kan måske føles som om, du har god adgang til vreden, men egentligt sidder du bare fast i et konstant loop af vrede og frustration uden nogensinde enten at komme videre og handle og sige fra på en konstruktiv måde eller give slip på ting, du ikke kan ændre. Når du kommunikerer din vrede ud på en måde, der optrapper konflikten eller udskammer andre mennesker. Skam og smerte ligger bag vrede, og hvis du selv ikke er i kontakt med disse smertefulde følelser, så kommer du nemt til at dem videre til andre. Lidt om vrede som sekundær følelse Sidstnævnte punkt er et eksempel på vrede som sekundær følelse. Du mærker vrede, men vreden opstår som følge af en anden følelse og ikke som naturlig reaktion på noget, der sker. Som beskrevet ovenfor er vrede én af de universelle følelser og er som sådan en primær følelse. Altså en naturlig følelse, der vækkes når der sker noget ubehageligt. Men nogle gange oplever vi vrede som en sekundær følelse – det vil sige som en følelse, der dækker over en anden følelse. Vi kan sidde fast i sekundær vrede, fordi her hjælper det ikke noget at give udtryk for vreden, hvis det egentligt er en anden følelse, du har behov for at mærke. Den sekundære vrede kan aflede dig fra at mærke, hvordan du egentlig har det. Det sker nemt, for mange af os har det bedre med at være vrede end fx at mærke pinefulde følelser af skam og smerte. Når du oplever en vrede, som du enten kan se er overdimensioneret, hører til et andet sted eller bare ikke giver mening, så er det værd at undersøge, om det enten er en gammel vrede eller om der er følelser under, du har brug for at kunne mærke for at kunne give slip på den sekundære vrede. Hvorfor er det så svært bare at være vred på den rigtige måde på det rigtige tidpunkt? At mestre vrede er en kunst, som det nok for de fleste af os tager et liv at lære. Og hvorfor er det så svært? Min erfaring har vist mig, at vreden kan være særligt svær at håndtere fordi: Vi er generelt ude af kontakt med kroppen, hvor følelserne bor. Vredesimpulsen er kraftig og lynhurtig. Det kræver træning at lære at være med så kraftig en impuls og at blive med oplevelsen fremfor at blive kapret. Mange (især kvinder) straffes for at udtrykke vrede på en naturlig måde. Traditionelt og stadig idag bliver kvinder belønnet for at være tiltrækkende, milde og kærlige men ikke for at sige fra, være tydelige og kraftfulde. Mange kvinder vil for enhver pris undgå at træde folk over tæerne. Fordi vi er bange for vreden og ikke ved, hvad vi skal stille op. Mange af os har ophobet vrede gennem livet og ved ganske enkelt ikke, hvordan vi får adgang til den på en god måde. Vi glemmer at skelne mellem vredesimpulsen – altså de handlinger vi umiddelbart får lyst til at udføre og så, hvordan vi i sidste ende skal kommunikere vores grænser og behov. Det er to vidt forskellige ting. Det kræver mod at give udtryk for følelser, og vi risikerer at mennesker blive kede af det eller utilfredse, når vi siger fra og siger vores behov højt. Vrede er energi i bevægelse – når energien blokeres opstår der problemer Men hvordan bliver vrede til angst? Det er enkelt at forstå, når vi tænker på følelser som energi i bevægelse. I psykologien kalder vi følelser for emotioner – og “emotion” betyder oprindeligt bevægelse, forstyrrelse eller noget, der rører på sig. Vrede er ganske enkelt energi der bevæger sig i din krop på en bestemt måde. Og lige hvad angår vrede er det en kraftfuld energi. Der er power i vrede – lidt som en stor vandmasse – og der er masser af energi at hente i vreden. Det er ikke for ingenting at hele folkebevægelser og revolutioner er begyndt på grund af vrede og uretfærdighed. Du kan bruge vredens energi til din fordel, men vreden – som en stor vandmasse – kan også være destruktiv. Det er en naturlov med din primære og naturlige vrede. Vredens energi forsvinder ikke bare – hvis du ikke mærker den direkte og giver den lov til at strømme frit i kroppen, så omformes den og finder et andet udtryk. Når jeg her taler om at lade vreden “strømme frit”, så handler det om at have adgang til følelsen af vreden i kroppen og kunne mærke den fuldt ud. Og derefter handle på en konstrutiv måde, hvis det er nødvendigt.. IKKE at du altid handler på dine vredesimpulser lige når du mærker dem. Men mere om det i næste indlæg, der handler om, hvad du kan gøre for at kanalisere din vrede på en sund måde. Lynkursus i psykologiske forsvarsmekanismer Præcis hvordan vrede bliver til angst kan forklares ved hjælp af neuropsykologi og forskellige psykologiske teorier. Den mest præcise forklaringsmodel, jeg er stødt på, stammer fra den psykodynamiske tradition. Flere terapiretninger som de oplevelsesorienterede, emotionsfokuserede og forskellige kropsbaserede retninger har gode teorier, der bidrager til at forklare sammenhængen, og hvor man tidligere forbandt psykodynamiske teorier med forældet teori, er de nyere retninger underbygget af den nyeste viden vi har om neuro- og udviklingspsykologi.(Længst nede giver jeg en kort litteraturliste til inspiration.) Ideelt set skal vi – når det kommer til vrede og andre primære følelser – kunne mærke følelsen og opleve den i kroppen, opleve handleimpulsen i følelsen og så i sidste ende eventuelt handle på en konstruktiv måde. Men vi kan have svært ved at rumme vores følelser. Vi kan ikke løbe fra dem, men vi kan “gemme os” for dem ved hjælp af psykologiske forsvarsmekanismer, så vi ikke længere kan mærke følelsen. Lad os sige du er vred. Nu har du i princippet 3 muligheder. Enten har du god adgang til følelsen og mærker den i kroppen og den får sit naturlige løb. End of story. Eller også er du ubevidst bange for følelsen og mærker angst i kroppen i stedet for følelsen. Eller du bruger en psykologisk forsvarmekanisme, så du hverken kan mærke den oprindelige følelse eller angsten. Lad os først lige tage et kig på, hvad der sker, når vi anvender forsvarsmekanismer i stedet for at mærke vreden. Mange forsvarmekanismer er sunde og naturlige at anvende, men forsvarmekanismer bliver et problem, hvis de blokerer din adgang til dine følelser, og hvis de påvirker dine relationer og dit liv negativt. Almindelige forsvarmekanismer ved vrede er fx: Benægtelse “Jeg er i hvert fald ikke vred” Intellektualisering – Du analyserer og forholder dig til vreden rent intellektuelt men mærker den ikke i kroppen” Projektion – du skyder vores egen uerkendte vrede over på en anden “Hun er nok vred på mig” Selvangreb – “Jeg hader mig selv” Ruminering – du giver dig til at bekymre dig om fortid, fremtid eller hvad andre måske tænker i stedet for at mærke følelsen Undertrykkelse – “jeg føler ingenting” Undgåelse – du undgår dine følelser ved fx at spise eller misbruge alkohol En stor del af arbejdet med at få adgang til din naturlige vrede består i at blive bevidst om dine forsvarsmekanismer og droppe dem. Når du bliver bevidst om dine egne forsvar giver det dig muligheden for at give slip på dem, men det kræver bevidsthed og motivation og er nogle gange noget, vi skal have hjælp til fx i psykoterapi. Det kan være noget af en øjenåbner at få øje på, hvordan du konstant undgå følelser og at opleve dem direkte (og igen, vi gør det allesammen i mere eller mindre udstrakt grad). Mere om, hvordan du kan komme igang længere nede. Men hvor kommer angst så ind i billedet? Som beskrevet lidt længere oppe, så er den enkle ligning, at når følelsesmæssig energi ophobes i kroppen, så oplever vi angst og uro. Det vil sige, at hvis du ikke mærker følelsen og lader den passere, så blokeres energien. I praksis sker det enten ved, at du blokerer den ved hjælp af en forsvarsmekanisme, eller at du mærker angst i stedet. Du kender det sikkert; Én eller anden overtræder dine grænser, men du får ikke sagt fra. Måske mærker du ikke din vrede men trækker dig og tænker, at du ikke vil være til besvær. Om natten ligger du søvnløs og vender og drejer situationen og kan mærke, at du er vred. Dagen efter får du markeret en grænse på en ordentlig måde, og det er ude af verden. En anden mulighed er, at dette sker på daglig basis, men at du ikke får sagt fra. Måske føler du ikke, du kan fordi det er din overordnede, eller måske har du bare ikke kontakt med din vrede. Vreden hober sig op, men fordi du ikke får sagt fra, mærker du angst og uro. I nogle tilfælde – alt efter hvordan du er skruet sammen som person – kan du på overfladen oplever masser af angst, fordi du ubevidst er bange for din vrede. Og hvorfor oplever nogle af os angst i forbindelse med vrede? Det vil typisk være på grund af den måde, du har lært at håndtere følelser på i barndommen. Hvis det at udvise vrede var en trussel for forholdet mellem dig og de omsorgspersoner, du var dybt afhængig af, har du lært at pakke den væk. Vreden er altså blevet så farlig en følelse, at du ikke engang mærker den, men kun mærker angsten. Og igen – dette har intet med dit intellekt at gøre. Du kan have læst tonsvis af bøger om vrede uden at kunne mærke den, og selvom du godt ved, den ikke er farlig, så vil der være dele af dit system, der reagerer med angst alligevel. Den angst, du oplever i forbindelse med ubevidste følelser (som fx vrede) er ikke den samme slags frygt eller angst, som kan opstå i forbindelse med en objektiv fare. Denne angst kan kaldes “signalangst” og er et signal om, at der er følelser, som du ikke har adgang til. Du kender det nok godt – hvis du plejer at aflede dig selv fra dine følelser med mad, sociale medier, arbejde eller andet, så kan du, når du dropper dine sædvanlige flugtveje – opleve en enorm uro som et signal om, at der er følelser under overfladen der trænger til at se dagens lys. Det vil også sige, at i det øjeblik du dropper de forsvar, der normalt dækker din adgang til din vrede, kan du opleve, at du i stedet oplever angst og uro og kroppen. Angst kan komme til udtryk i kroppen på mange måder (for en gennemgang af angstens 3 niveauer se denne guide.) Hvordan kanaliserer du din vrede på en sund måde, så den ikke bliver til angst. Her er den skinbarlige sandhed. Jeg kan på ingen måde give dig en opskrift. Vi er alle forskellige, og det er forskelligt hvad der virker for hvem. Men her har du et bud på, hvordan du arbejder med din vrede, så den ikke bliver til angst og uro, og så du kan kanalisere den på en god måde. Hav kontakt til din krop hver dag Gør det til en vane at tjekke ind med din krop jævnligt og i hvert fald dagligt. Mærk kroppen fra top til tå og læg mærke til, hvilke følelser og fysiske fornemmelser, du oplever. En god måde at få god kontakt til din krop er bevægelse. Gåture, yoga, qi gong eller andre former for bevægelse, hvor du er bevidst til stede i kroppen. Kropsbevidsthed er en træningssag. I begyndelsen kan det føles, som om det er helt umuligt at få kontakt, men stille og roligt over tid styrker du din interoception – din indre følesans. Sæt navn på vreden At sætte navn på følelser og fysiske fornemmelser kan nedbringe intensiteten og gøre dem nemmere at håndtere. Teknikken kaldes labelling (eller navngivning på dansk), og består i at du observerer hvad der foregår i kroppen og navngiver det; “vrede”, “ond i maven” “uro i benet”. Du kan også bruge teknikken på tanker knyttet til vrede; “Bebrejdelser” eller bare “tanker”. Giv din vrede lov til at være der Lad være med at fordømme din vrede og prøve at få den til at gå væk. Det er bare en følelse. Lyt til vreden og husk, at den er en sund og nødvendig følelse. Giv vreden plads, men lad omvendt også være med at forstørre den ved at piske rundt i vrede tanker. Når du giver vreden lov til at være der, formindskes den helt naturligt. Hvis du lader dig kapre af den vil den blive større og kan komme ud af kontrol. Mærk vreden til bunds frem for at afreagere Mange tror, at den bedste måde at komme af med vrede på er at afreagere, men modsat hvad man skulle tro er det at slå i en pude eller slå på nogen eller noget ikke det samme som at mærke eller rumme din vrede fuldt ud. Igen – dette er ikke nogen endegyldig sandhed om, hvad du skal gøre med din vrede. Men at mærke vreden til bunds i kroppen og blive i oplevelsen vil give dig en dybere adgang til vreden og vil i sidste ende betyde, at kroppen “bliver færdig” med impulsen. Det er selvfølgeligt langt bedre at afreagere fysisk eller verbalt på en pude end på et andet menneske, men når alt kommer til alt, så forhindrer det at afreagere dig i at opleve impulsen fuldt ud. Det kan virke paradoksalt, men det at blive i oplevelsen af hvordan vreden føles i den krop og være bevidst om, hvad du har lyst til at sige og gøre, kan være meget kraftfuldt og mere helenede end at handle på impulsen. Kom i kontakt med følelsen bag vreden Når du mærker din vrede til bunds i kroppen vil du automatisk mærke, hvis der ligger andre følelser bag som smerte eller skam. At komme i kontakt med sårbarheden under vreden er for mange mennesker et vigtigt skridt i retning af at få kontakt til det, vreden egentlig handler om. Det vil også gøre dig klogere på, om der er grænser der skal sættes, eller om vreden bare var en sekundær følelse. Du kan eksperimentere med at skrive, hvad du mærker. For nogle fungerer det godt at give udtryk for, hvad de oplever på papir. For andre ikke. Forvent under alle omstændigheder, at når du begynder at arbejde med din vrede, vil du sandsynligvis komme i kontakt med vigtige oplevelser fra din barndom og måske svære og smertefulde ting. Det handler ikke om at være et offer, leve i fortiden eller bebrejde nogen men om at mærke gamle følelser fuldt ud, så du kan få din livsenergi tilbage i dit liv her og nu. Sæt en grænse – lav. evt. et udkast først I visse situationer er det vigtigt at få sagt fra. Vrede kan være et vigtigt signal om, at noget ikke er, som det skal være, og så er det vigtigt, du lytter og får sagt fra. Hvis du skal sætte en grænse, sige fra eller på anden måde kommunikere din vrede, så kan det være det er lige ud af landevejen. Men det kan også være, det er svært. Du kan evt. begynde med at skrive et udkast til hvad du vil sige, og i første udkast (som ikke skal vises til nogen) kan du lade dig selv mærke vreden til bunds og skrive præcis hvad du har lyst til. Dernæst kan du lave et andet (eller flere) udkast, og du skulle gerne ende med et budskab, hvor du får sagt det, du gerne vil på en tydelig men konstruktiv måde. Måske – måske ikke giver du budskabet videre alt efter, hvad der er hensigtsmæssigt i situationen. Drop idéen om aldrig at skuffe eller gøre nogen kede af det Det kræver mod at udtrykke din vrede. Uanset hvor god du er til at kommunikere, vil andre kunne blive utilfredse, kede af det eller vrede. Hvis du skal leve efter dine egne værdier og tage vare på dine egne behov, så kan det ikke undgås, at du nogle gange må gøre noget, der er upopulært. Noget så enkelt som at sige nej, når vi mener nej, kan være svært. Men alternativet er, at vi ender med at føle os hjælpeløse, frustrerede og ikke mindst angste. Så drop idéen om, at du kan gøre alle tilfredse og lær at mærke og give udtryk for din naturlige vrede, når det er på sin plads. Jeg håber du blev inspireret og fik input, du kan bruge til at komme i kontakt med din sunde vrede! Ps. Her har du et par anbefalinger til litteratur om vrede, som jeg selv har på hylden: Kort og godt om vrede The Dance of Anger Anger: Wisdom for cooling the flames Reaching Through Resistance

36mins

29 Apr 2019

Rank #14

Podcast cover

Meditation – giv slip på angst og stress

Meditation kan hjælpe dig med at give slip på angst og stress, hvad end du oplever angst som uro og ubehag i kroppen eller tanker, der giver dig angst og stress. Som jeg fortæller i podcastepisoden her, så er meditation noget, der har betyder meget i mit eget liv, og jeg bruger meditation på forskellige måder med klienter og i mit forløb Selvhjælp til Angst. Hvorfor er meditation en god måde at slippe angst på? Der er skrevet mange og lange bøger og forskningsartikler om, hvorfor forskellige former for meditation er gavnligt mod angst (og mange andre problematikker). Meditationer er én af de ting, som gavner krop og sind på et grundlæggende plan, og det er der mange årsager til. Nogle af de vigtigste er: Du træner dig i at fokusere din opmærksomhed – og et fokuseret sind giver en rolig krop Du lærer at se tanker for hvad de er og give slip på dem Det kræver selvdisciplin at meditere på jævnlig basis. At træne selvdisciplin og impulsstyring kommer dig til gavn på alle livets områder Det giver dig en pause fra konstante input Du mærker hvordan du har det og hvordan din krop har det Din vejrtrækning fordybes og det stimulerer aktivitet i dit parasympatiske nervesystem, som får kroppen til at falde til ro Det gavner dit helbred helt ned på celleniveau, når du jævnligt finder ind i dyb ro Derudover oplever jeg, at meditation gør en kæmpe forskel i relationer, som jo også er afgørende for vores trivsel som mennesker. Når jeg mediterer på jævnlig basis, oplever jeg, at jeg er mere åben og tålmodig overfor andre generelt, jeg har mere overskud til mine børn og mærker min kærlighed til dem og har mere adgang til min glæde og taknemmelighed over at have min mand i mit liv. At kæmpe mod livets naturlige strøm Der er en god grund til, at jeg i denne meditation mod angst og stress siger, at du skal “give slip”. Det er nemlig det omvendte af, hvad vi nemt kommer til med angst. Vi kæmper en brav kamp mod visse tanker og vi vil bare have spændinger og ubehag til at gå væk – og gerne med det samme. Der er bestemt ikke noget i vejen med at arbejde på at få spændinger eller ubehagelige tanker væk, men det at kæmpe imod virker ikke. Det der til gengæld virker er at lade tingene være præcis som de er – acceptere præcis hvordan du har det i din krop, hvilke følelser, du oplever og hvilke tanker, der er til steder. Du kan sammenligne det med at stå midt i en vandløb. Hvis du forsøger at holde vandet tilbage, vil det kun skabe modstand. Du bliver udmattet, og vandmasserne hober sig op. Før eller siden finder vandet en vej. En meget bedre tilgang er at stå stille og roligt i vandløbet og simpelthen lade vandet flyde, som det er meningen, det skal. Når du giver slip, giver du livsenergien lov til at lyde frit, og før eller siden giver angsten slip på dig.

26mins

7 May 2019

Rank #15

Podcast cover

Vejer du også for meget? Om skønhed, hvad der ikke virker, når det kommer til vægttab og hvad jeg har tænkt mig at gøre i stedet.

Nu skriver jeg lige noget, som for mig er en lille smule grænseoverskridende at skrive; jeg vejer for meget. Ca. 10 kg. Det er ikke vildt meget, men det er nok til, at det efterhånden går mig ret meget på. Og får mig til at udsætte ting. Det er så fjollet. Jeg trænger seriøst til nye billeder på min hjemmeside, men jeg har udskudt det i over et år, fordi jeg synes, jeg lige skal ligne mig selv igen. Crazy men sandt. Sådan her ser jeg ud til daglig lige pt: Måske har du det på samme måde? At 5-10-15 kg. har sneget sig ombord på din krop uden, at du rigtigt kan få dem til at gå væk igen? Indlægget her handler om: Min rejse med at prøve at tabe mig og acceptere min krop Hvad jeg har lært om skønhed, som vendte op og ned på mine hidtidige idéer om, hvornår noget er smukt Hvordan jeg manifesterede min mand, og hvad han har betydet for mit forhold til min krop Hvor vidt du skal acceptere dig selv som du er eller blive ved med at prøve at smide de ekstra kg. Hvad der ikke har virket i min kamp med vægten Sidst men ikke mindst fortæller jeg, hvad jeg har tænkt mig at gøre som noget nyt Og her kan du høre den ultrakorte intro på podcasten: Hvorfor jeg ikke har lyst til at skrive om min (eller andres) vægt Jeg er oprigtigt talt ligeglad med, hvad vægten viser (lige nu viser den 74 kg). Og jeg går ikke op i andres vægt eller udseende. Jeg har ret stor forståelse for mig selv og andre, der kæmper med ekstra vægt. Hvis det var nemt, så ville vi jo bare se at smide de kg! Jeg har slet ikke lyst til at skrive om kropsvægt. Jeg synes det er et kedeligt emne. Et overfladisk emne. Og jeg er fuldt ud bevidst om, at hverken du eller jeg bliver lykkeligere mennesker af at veje 10 kg fra eller til. Jeg har heller ikke lyst til at bidrage til idéen om, at man skal se ud på en bestemt måde eller være i super god form for at være et helt og sundt menneske. Jeg bliver så træt af mediernes evige fokus på slankekure og træningsprogrammer. Og især fremstillingen af unaturlige kvindekroppe hænger mig langt ud af halsen. Det sidste jeg ønsker at give videre til mine egne børn er, at vægt og udseende betyder noget, for hvem de er som mennesker. Eller at sundhed eller skønhed kun handler om kost og træning og om at leve op til et eller andet kunstigt og ligegyldigt ideal. Og jeg håber de får evnen til at værdsætte ægte skønhed. Det er noget, jeg selv måtte lære og stadig bliver bedre og bedre til. Hvad jeg lærte af min bofælle om skønhed Beauty is in the eye of the beholder – skønhed tilhører den, der betragter skønheden. Det er en sandhed, jeg får øjnene mere og mere op for som tiden går. Når vi er i stand til at se verden med kærlige øjne, kan selv det mest almindelige eller uperfekte forvandle sig til noget smukt og fantastisk. Dén forståelse af skønhed som noget, der ikke handler om at leve op til en bestemt standard har jeg ikke fået ind med modermælken. Det er kommet gradvist til mig. I midten af mine 20ere arbejdede jeg hårdt på at elske og acceptere min krop som den var (og da var den vel at mærke uden ekstra kg. og strækmærker, men det blev det ikke nemmere af). Jeg havde en bofælle på det tidspunkt, som lærte mig vigtige ting. Hun så skønheden i det naturlige, det sårbare og det unikke. Og det, der i mine øjne var skævt og forkert. Og det var tydligt, at hun havde den evne, fordi hendes forældre havde det syn på verden. Jeg gik også i gymnasiet med hende – hendes forældres måde at være forældre på var ubetinget accept og påskønnelse af den hun var in action. Det viste mig, hvad det egentligt betyder, når vi formår at se lige igennem falske idéer om skønhed og lige ind i, hvad der rent faktisk er smukt og rigtigt. Det gør os glade og giver livet mening at kunne se verden på den måde. Og når vi selv bliver set på den måde, får det os til at gro. Vi fremkalder simpelthen skønheden i andre med den måde, vi betragter dem på. Konklusionen er for mig blevet, at kærlighed og skønhed er to sider af samme sag. Og intet har at gøre med Instagramperfekte kroppe eller ekstraordinære præstationer. Det egentligt smukke høster ikke beundring men varme, forundring og ofte tårer af ren og skær rørelse. Når jeg vejer for meget er første skridt altid at rydde op i følelsesmæssig bagage Tilbage til min rejse med at sætte pris på min krop. Jeg tog flere kvantespring i mine 20ere. Ved at læse bøger om det, skrive, tale med andre om det (hvilket i sig selv var et kvantespring). Jeg havde kærester nonstop til jeg var 23, men så havde jeg heldigvis 4 år som single, før jeg mødte min mand. De år jeg evigt taknemmelig for her lærte jeg mig selv at kende. Rent følelsesmæssigt blev der ryddet op, og som det altid har været tilfældet i mit liv, så afspejlede min vægt min følelsesmæssige tilstand. Der var flow i mit liv og derfor i min krop, og tingene hobede sig ikke op. Jeg spiste ret sundt og balanceret og trænede og dyrkede yoga og mediterede fordi jeg var i følelsesmæssig balance. Det er jo lidt et hønen-og-ægget-spørgsmål, for netop de ting gav mig jo også balance. Men jeg har nu altid observeret i mit liv, at det er følelserne, der skal på plads først. Så kommer resten af sig selv. Jeg har ALDRIG tabt mig med vilje via kost eller træning. Jeg har prøvet en milliard gange. Jeg har lagt træningsprogrammer, besluttet mig for ikke at spise det ene eller det andet, besluttet mig for at følge HFLC, besluttet mig for at leve vegansk. Jeg har besluttet mig for at gøre det MANGE gange. Men det har altid kun været kortvarigt vægttab. Det har ganske enkelt aldrig virket for mig at fokusere på kost eller træning. Og det siger jo egentligt sig selv, når det nu kun er et tegn på problemet og ikke selve problemet. Ikke at jeg ikke er stor tilhænger af sund kost og træning. Jeg elsker sund mad og bevægelse, men det virker bare ikke for mig at fokusere på det som vej til vægttab. Som sagt, så er det altid, når jeg arbejder med mit liv og mig selv på et dybere plan, at min sundhed og naturlige vægt har det med at komme helt af sig selv. Hvordan kan min mand stadig elske min krop, når den har forandret sig så meget? Men tilbage til mine 20’ere, hvor jeg nåede et godt stykke hvad angår det at elske min krop. Det at møde min mand også en meget vigtig del af rejsen. Jeg kom frem til, at jeg havde to altoverskyggende krav til den mand, jeg gerne ville møde (til gengæld var der kun to, og bemærk venligt, at vægt eller udseende ikke stod på listen): Vi skulle ligne hinanden værdimæssigt på visse vigtige områder Jeg skulle have fornemmelsen af at kunne være 100% mig selv i hans selskab Kort tid efter jeg havde skrevet ovenstående ned i min dagbog fandt jeg ham, og jeg ser det stadig som én af mine kraftpræstationer når det kommer til at manifestere gode ting i mit liv. Og det kunne jeg kun gøre, fordi jeg selv havde fået det meget bedre med mig selv. Jeg forelskede mig i en mand, der elskede mig og også elskede min krop, fordi den var en forlængelse af mig og ikke fordi den så ud på en bestemt måde. Hans måde at se min krop på var helende. Vi bliver til i hinandens øjne, og mit eget formildede syn på min krop kan jeg i høj grad tanke min mands kærlige blik for. Og her kommer det mystiske. Som jo ikke er mystisk, men som alligevel rækker ud over min fatteevne. Min mand elsker og begærer min krop akkurat lige så meget nu som dengang. Selvom jeg – når jeg kigger mig selv i spejlet – slet ikke føler mig lige så tiltrækkende. Jeg spurgte ham i aftes, hvordan det kan lade sig gøre, og han svarede det, han altid svarer. “Det er jo dig. Der er ingen forskel i mine øjne. Måske elsker jeg endda din krop endnu mere.” “What!? Hvorfor?” “Fordi jeg kender den så meget bedre nu…” Og jeg forstår ham jo godt, for jeg har det på samme måde med hans krop. Jeg har kendt ham, da han var ude af form og vejede en hel del, og da han var en toptrimmet cykelrytter og alt derimellem. Han har lidt flere grå hår og rynker. Det betyder intet. Eller jo – det betyder jo bare, at jeg elsker ham og hans krop endnu mere, fordi jeg har kendt ham så længe. Og jeg er godt klar over, at jeg skal igang med at elske min krop præcis som den er. Jeg skal simpelthen i gang med at fremkalde min skønhed. Ikke ved at ændre på mit udseende men i kraft af den måde, jeg ser mig selv på. Men er det så det eneste, jeg skal? Kunsten at bilde dig selv ind, at du accepterer din krop, selvom du vejer for meget Det er eller fristende at komme med udmeldinger som “Jeg elsker min krop som den er” eller “jeg er ligeglad med hvad andre tænker”. Men ofte er det mere et ønske end et faktum. Vores forhold til os selv er som regel mere komplekst end det. Ét er hvad vi tænker om os selv – noget andet er, hvordan vi har det. Der kan ofte være en stor modsætning mellem de to ting. Og det er ok. Det der til gengæld ikke virker er at fornægte dele af os selv – visse tanker og følelser. Når vi deklarerer, at vi er 100% i harmoni med os selv og vores krop, er det ofte bare et spirituelt eller intellektuelt bypass. Vi springer let og elegant hen over følelser og dybt indlejrede overbevisninger hen til det, vi gerne vil have er sandheden. Hvis du spørger mig lige umiddelbart, så vil jeg gerne acceptere min krop præcis som den er. Og jeg prøver virkeligt. Jeg VED det er vejen frem og det eneste sunde og sande at gøre. Jeg omtaler aldrig min vægt eller min krop negativt foran mine børn, og jeg gør alt for at vise dem, hvor forskellige kroppe kan se ud og skal se ud. Det er helt klart den holdning, jeg har en intention om at formidle. Og det er sådan, jeg gerne VIL have det. Men det er ikke altid sådan jeg har det. Jeg ser mig selv i spejlet og bliver ked af min mave og mine lår. Jeg har i den grad krise over det. Den ekstra vægt er kommet snigende de senere år efter først ét og så to børn. Jeg kan ikke passe mine elskede Tiger of Sweden-kjoler, som hænger pænt i skabet (Jeg ejer ikke ret meget tøj og kan komme meget langt med 3 kjoler – men jo ikke når jeg ikke kan passe dem!). Her kommer den vigtige erkendelse, jeg er nået til. 1: Jeg skal erkende mit “mørke”. Min skam over min krop og mine falske overbevisinger. Og finde ud af, hvad der er los rent følelsesmæssigt, som driver mig til at sabotere mig selv. Som Jung sagde i ét af mine yndlingscitater: One does not become enlightened by imagining figures of light but by making the darkness conscious Hvis jeg ikke vedkender mig mine følelser, hvordan jeg også har det med min krop, så kan jeg ikke arbejde mig ud af det. 2. Det her handler ikke om min vægt men om, hvorfor jeg vejer for meget, og hvad det egentligt koster mig. Jeg skal ikke bare gå med skammen og forsøge at lave mig selv om til en mere acceptabel version af mig selv. Men jeg skal heller ikke bare kapitulere. Jeg skal kigge på, hvorfor jeg er ude af balance, og hvad det koster mig. Det giver mening at kigge på problemets rod og ikke bare det overfladiske symptom. Skal jeg kun ændre mit selvbillede og ikke mit spejlbillede, hvis jeg vejer for meget? Jeg er kommet frem til, at jeg skal gøre begge dele. Jeg skal først og fremmest ændre mit selvbillede. Og acceptere, hvordan jeg har det med mig selv, men at det ikke er sandheden om min krop. Bare fordi jeg skammer mig over den, betyder det ikke, der er noget i vejen med den. Det er jeg så heldig, at jeg selv ved på et dybt plan, og jeg har mennesker i mit liv, der minder mig om det. Næste skridt er at tage mig selv og mit liv alvorligt og finde ud af, hvad det her egentligt handler om. Det handler ikke om at jeg skal tabe 10 kg. Det er ikke vigtigt for mig.Jeg har et problem, men det handler ikke om min vægt. Det der til gengæld er problemet er: At jeg dømmer mig selv ud fra mit udseende. At jeg ikke føler mig hjemme i min krop og ikke føler, jeg har en naturlig vægt. Jeg mangler min styrke og min energi. At jeg spiser, når jeg er rastløs, og når jeg keder mig. Sandheden er, at jeg nogle gange keder mig i mit liv. Både arbejde og privat. Jeg må tage det alvorligt frem for bare at dulme det med mad. Jeg har seriøst brug for at have mere mening og mission i mit liv. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med den erkendelse. Men i hvert fald er jeg klar over det. Jeg spiser også ofte for at undgå at mærke diverse følelser. Det er et kæmpe problem, for når jeg undgår mine følelser, undgår jeg mit liv og hænger fast der hvor jeg er. At min dagligdag er for stillesiddende. Jeg har et langt mere stillesiddende job og cykler heller ikke til og fra. Jeg dyrker en del yoga, cykler ture og laver workouts næsten hver dag. Men det er ikke nok til at opveje så mange timer inden døre og mange af dem på en stol – jeg har lyst til at bevæge mig meget mere og være meget mere udenfor i hverdagen. At jeg spiser ting og mængder, der ikke er sunde. Fx en del sukker og gluten, som jeg ved, jeg har det bedst med at undgå. Det handler ikke om at leve op til et sundhedsideal eller om min vægt. Det handler om, at jeg gerne vil elske min krop – også via det, jeg putter i den. Jeg har været vant til at tænke, at så længe jeg var i ok god form og ikke vejede for meget, var jeg sund. Sandheden er, at jeg altid har været vant til at kunne spise præcis hvad og hvor meget, jeg har havde lyst til uden de store konsekvenser, fordi jeg var ret aktiv. Men jeg har faktisk lyst til at putte livgivende mad i min krop og få en fornemmelse af sundhed hele vejen ud i alle celler. At jeg ikke er i så god form, som jeg gerne vil være. Jeg er faktisk i ok form, men jeg vil gerne bevæge min endnu mere og fx kunne stemple op på hænder igen (ikke at forveksle med bare at kunne stå på hænder vil en yogakender eller gymnast kunne fortælle dig). At kunne stemple op kræver en hel del core-styrke, og det er lige præcis det, jeg mangler. Både i mental og fysisk forstand. Ovenstående billede er mig, der forgæves prøvede at tage en selfie at hele mig på min yogamåtte. jeg dyrker en del yoga – og nu er jeg altså fast besluttet på at kunne stemple op på hænder. Bemærk venligst, at jeg ikke gad barbere mig under armene for at tage denne selfie. Lige der overstiger mine feministiske tendenser og hang til naturlighed åbenbart min forfængelighed. Så jeg skal helt klart gøre begge dele. Jeg skal arbejde med mit selvbillede, men jeg skal også arbejde på at smide de 10 kg. Jeg skal bare flytte fokus. Og lade være med at gøre det, jeg forsøgt 1000 gange uden held de seneste år; at fokusere på sundere kost eller mere træning. Det virker ganske enkelt ikke – højst i få dage ad gangen. Men hvad skal jeg så gøre? Nu bliver det store spørgsmål så – hvad i alverden skal jeg så gøre? Hvis jeg ikke skal begå samme fejl som tidligere og beslutte mig for at træne eller spise mig til sundhed og selvaccept. Sandheden er, at jeg ikke helt ved det. Og dog… Den anden dag havde jeg besøg af en medpsykolog, og vi snakkede fremtidsplaner og lavede en fælles visualisering, hvor jeg fik svaret. Jeg skal elske mig selv i form. Elske mig selv sund. Jeg skal blive bedre til at praktisere kærlighed til mig selv og derigennem andre. Hvordan det lige præcis kommer til at se ud, vil tiden vise. Men her er, hvad jeg indtil videre ved, jeg kommer til at arbejde på: Jeg bliver snart 41. Jeg har besluttet mig for at øve mig dagligt på at stemple op i håndstand og se, om jeg når det til d. 27. maj. For mig er det et symbol på styrke og balance. Jeg poster en video, hvis det lykkes! (Og måske også, hvis det ikke gør…) At deale direkte med mine følelser. Fx er vrede et ret stort issue i mit liv pt. Det er jeg i gang med at kigge nærmere på allerede. Jeg vil gerne sætte mig et fysisk mål. Jeg drømmer om at gøre noget vildt, som en af mine absolut yndlingsforfattere Cheryl Strayed gjorde, da hun vandrede The Pacific Crest Trail i USA (Læs eller se Wild hvis du ikke allerede har gjort det!). Men jeg kommer ikke til at tage langt væk i mange uger fra mine børn. Jeg har en regel, der hedder alder = antal dage jeg vil være væk. Min yngste er 5, så omkring 5 dage er grænsen lige pt. Jeg må finde på noget andet. Det skal være symbolsk og involvere naturen. Forslag modtages gerne. At gøre et eller andet seriøst med mit arbejdsliv. Ikke at det jeg gør nu ikke er seriøst. Men jeg tror, jeg skal igang med at fremmane en vision for, hvordan det kan se ud. Og se, hvad der så dukker op. Det er helt klart der, en stor del af min fastlåste energi befinder sig. At se mig selv i spejlet. Jeg har besluttet mig for, at mit morgenritual fra nu af kommer til at involvere mit spejl. Spejløvelser er noget af det mest kraftfulde, jeg kender, og har tidligere i mit liv givet mig bedre kontakt med mig selv. Jeg har fornemmelsen af, at bedre kontakt til mit hjerte vil være en meget vigtig del af vejen frem. Den seneste tid har jeg i den grad mærket, at under den cool og nogle gange ret så kontrollerede (og kontrollerende) facade gemmer der sig et væsen, der er enormt frygtsomt og med enorme mængder skam. Det undrer mig ikke, og her er jeg ikke så forskellig fra mange andre. Men et er at vide det – noget helt andet er rent faktisk at kunne mærke det og arbejde med det! Har du også brug for at mærke dig selv til bunds? Kæmper du også med vægten? Og ved du, at du har brug for at se dig selv i øjnene og måske også se svære erkendelser i øjnene for at komme videre? Er det dit ægteskab, du skal se i øjnene kræver en seriøs indsats? Er det dine børn, det drejer sig om? Et traume fra din fortid? En uforløst drøm? En afhængighed af mad, arbejde eller andet, der har taget overhånd. Har du brug for at tilgive eller sige undskyld? Eller bare at komme lidt mere udenfor og connecte med andre mennesker? Så er det på tide, at du gør noget andet, end du plejer Og vid, at jeg er med dig hele vejen. Håber du blev inspireret💚

2mins

1 Apr 2019

Rank #16

Podcast cover

5 ting du kan gøre for at berolige et menneske, der har et angstanfald

At opleve et angstanfald er skræmmende. Det kan være svært at forstå, hvordan det er, hvis man ikke selv har prøvet det. Og det kan være svært at vide, hvad man skal stille op for at hjælpe. Har du et barn, en ægtefælle, en kollega eller en ven med tendens til angstanfald? Så læs med her og bliv godt klædt på til, hvordan du bedst muligt kan hjælpe. I dette indlæg kan du lære: Hvad et angstanfald er, og hvordan det føles Hvorfor det er svært selv at regulere angst, når den bliver meget stærk Lidt om hvad der ikke hjælper 5 ting du kan gøre for at hjælpe et menneske, der oplever et angstanfald Du kan også lytte til lydversionen lige her: Hvad er et angstanfald og hvordan føles det? Angst og angstanfald er almindeligt forekommende – mere almindeligt end de fleste tror. Mange mennesker oplever ét eller flere angstanfald i løbet af livet og for nogle få udvikler det sig til panikangst – tilbagevendende angstanfald. Et angstanfald er en oplevelse af kortvarig men meget intens angst. Det føles ofte som om, anfaldet kommer som et lyn fra en klar himmel, og som regel varer et angstanfald kun få minutter. I visse tilfælde kan de dog vare længere. Der er milevid forskel på almindelig frygt eller nervøsitet og så et angstanfald, hvor angsten eskalerer og kommer ud af kontrol. Almindelig frygt og nervøsitet opstår i sammenhæng med noget konkret som fx en tale, der skal holdes, et farligt dyr eller en eksamen. Et angstanfald kan opstå, når almindelig frygt eskalerer og bliver til angst eller et angstanfald kan komme i en lang række situationer, hvor en ydre eller indre faktor opfattes som farlig. Typiske symptomer under et angstanfald er: Sveden Stakåndethed eller en fornemmelse af ikke at kunne trække vejret Trykken for brystet Rysten Kulde- eller varmefornemmelser Hjertebanken Svimmelhed Kvalme En følelse af at føle sig fanget, lammet eller være ved at blive kvalt Ekstremt indre ubehag Uvirkelighedsfornemmelse eller osteklokkefornemmelse Angstfyldte tanker om, at man er ved at dø, besvime eller blive sindsyg Angstanfald er skræmmende, især hvis man ikke ved, hvad det er og hvad der fremkalder dem. Et angstanfald kan være en overvældende og traumatiserende oplevelse i sig selv, og det er nemt at få “angst for angsten”, som kan betyde, at man undgår steder eller situationer, hvor man har erfaring for, at angsten kan komme. Et angstanfald har intet at gøre med almindelig frygt eller nervøsitet. Det kan føles som om, man får benene slået væk under sig, som om man ikke er sig selv, som om verden pludseligt ikke er som den plejer, og de fleste oplever, at hjernen ikke fungerer som den plejer. Når først stærk angst tager fat, er det ældre og mere instinktive dele af hjernen, der tager over, og derfor føles det netop som om, man mister kontrollen. Hvis du vil videre mere om angst generelt kan du læse denne guide. Længere nede kan du læse, hvad du kan gøre for at hjælpe den angstramte med at genvinde kontrollen. Det er helt enkle ting, som alle kan gøre. Hvorfor det er svært at stoppe et angstanfald, når angsten først tager fat Der er meget, man kan gøre for at forebygge et angstanfald, og forebyggelse er klart den bedste strategi. Når angsten først eskalerer, så tager dele af hjernen over, som vi ikke umiddelbart har så meget kontrol over. Og det er den del af hjernen, du skal kommunikere med, når du skal hjælpe et menneske, der er kapret af stærk angst. Hjernen består af forskellige lag, som har udviklet sig over millioner af år, og heri ligger forklaringen på, at vi ikke bare altid kan berolige os selv eller en anden med rationelle forklaringer – der er en stor del af din hjerne, som ikke forstår den form for logik. Krybdyrhjernen og den limbiske struktur i hjernen er de ældste dele af hjernen. Kort fortalt, så får disse ældre dele af hjernen kroppen til at reagere på trusler enten ved den meget primitive “frysmekanisme” hvor man stivner eller “kamp-flugt” mekanismen man enten går til angreb og handler på truslen eller flygter. De mange forskellige symptomer på angst er som regel tegn på, at disse mekanismer er i gang. Angstreaktionerne er altså automatiske reaktioner, de er lynhurtige og sker ofte helt uden om bevidsteden. Man kan tænke på de forskellige dele af hjernen som forskellige bevidsthedsniveauer, der er delvist uafhængige af hinanden. Derfor kan mennesker også ændre karakter, når de er kapret af angst, og det kan være svært at forstår, hvorfor man mister sin eller sunde fornuft. Når først et angstanfald er i gang er kunsten at afbryde det, og det får du input til, hvordan du kan hjælpe angstramte med at gøre herunder. Det handler blandt andet om at tale direkte til de ældre dele af hjernen og fortælle dem, at der ikke er fare på færde på en måde, så de forstår det. Og så handler det om at hjælpe vedkommende med at være bevidst til stede med det der sker i kroppen uden at gå i panik, så den nyere og mere rationelle del af hjernen igen kan få kontrollen. Lidt om hvad der ikke hjælper ved angstanfald I bedste mening forsøger vi at hjælpe mennesker, der er ramt af angst på måder, der slet ikke hjælper men kun gør tingene værre. Ting, der kan virke oplagte men som ikke er en hjælp er: At fortælle vedkommende, at de “bare skal slappe af”. Det prøver de med vold og magt, men det kan ikke lade sig gøre, når man først har et angstanfald. At forsøge at modarbejde kroppen og tvinge sig selv til at slappe af, vil blot skabe endnu mere spænding og ubehag. Dermed ikke sagt, at du ikke i et mildt tonefald kan sige, at det er ok at slappe af. Det er dit tonefald og ikke ordene, der er afgørende. Mere om det længere nede. At spørge hvorfor de er bange og prøve at overbevise dem om, at der ikke er nogen grund til panik. Et væld af ord fra din side hjælper ikke. Tænk på, at den angstramte har et mylder af tanker og allerede har forsøgt at overbevise sig selv med rationelle tanker. Når man er ramt af angst, ved man som regel godt, at det er irrationel set ud fra et logisk perspektiv. Det er som regel ikke det, der er problemet. At dømme personen eller blive irriteret. Det kan virke uforståeligt, og hvis du ikke selv har oplevet angst, så kan du måske ikke sætte dig i den angstramtes sted. Irritation og utålmodighed vil blot puste endnu mere til angsten. At tale ned til vedkommende. Igen – mennesker med angst er ikke ubegavede. Faktisk tyder undersøgelser på det modsatte. Mennesker der oplever angst er heller ikke syge og har ikke gavn af at blive behandlet som eller se sig selv som hjælpeløse ofre. Angst er et almindeligt fænomen og mennesker, der oplever angst, er almindelige mennsker. At gå i panik selv. Det kan være svært ikke selv at gå i panik, når et andet menneske gør. Især når du ikke ved, hvad du skal gøre. Lad være med det – det gavner hverken dig eller den angstramte. Du kan have medfølelse og forståelse men lade være med at hoppe ombord i angsten og piske en stemning. At tvinge vedkommende til noget, de ikke har lyst til. Det er godt at udfordre angst men ikke, når man er overvældet af angst. Det vil blot give vedkommende en meget ubehagelig oplevelse. Og du kan ikke altid se på vedkommende, hvor ubehageligt, det opleves, da mange mennesker er gode til at skjule selv ekstremt ubehag. 5 ting du kan gøre for at hjælpe et menneske, der oplever et angstanfald Inden vi kommer til de 5 konkrete ting, du kan gøre, vil jeg først og fremmest minde dig om, at din blotte tilstedeværelse og din intention om at hjælpe gør hele forskellen. Du behøver ikke gøre en hel masse – undervurdér ikke din blotte tilstedeværelse og villighed til bare at være der, mens det står på. Når det så er sagt, så er der enkle ting du kan gøre, der effektivt støtter og hjælper den angstramte til at genvinde kontrollen og lade angsten passere.  1. Træk vejret roligt selv og skab kontakt Vores nervesystemer er dybt sociale, og du kan nedregulere et andet menneskes nervesystem ved blot at være tilstede og skabe god kontakt. Din energi smitter, og derfor er det vigtigt, at du selv bevarer roen. Det at vedkommende hører din beroligende stemme og får øjenkontakt med dine venlige øjne og måske endda bliver strøget over armen eller oplever andet beroligende berøring vil have en stor effekt. Træk vejret roligt og husk, at det meste af det, du fortæller vedkommende, siger du med din krop. Sig eller tænk “Det er ok, jeg er her” “Du er ok” “Det går over lige om lidt”, “Nu bliver vil bare lige her (eller går ud)”. Du kan evt. tilbyde vedkommende, at I trækker vejret sammen. At trække vejret dybt og roligt vil berolige nervesystemet, hvis vedkommende formår at fokusere på det et stykke tid, og her er det en hjælp at have én af trække vejret sammen med. Det er dog vigtigt, at der ikke er tale om et panisk åndedræt for at få angsten til at gå væk – træk vejret med angsten og med det der er lige nu, og angsten vil stille og roligt mildnes. 2. Afbryd katastrofetænkning ved at aktivere sanserne Under et angstanfald kører sindet i høje omdrejninger med katastrofetanker. Du afbryder ikke tænkningen med flere ord, men til gengæld vil det være hjælpsomt at bringe vedkommendes opmærksomhed tilbage til nu’ét ved at aktivere sanserne. Det er ikke for ingenting, at man i film fra gamle dage ser, at mennesker der er ved at gå op i limningen får en spand koldt vand i hovedet eller at lugtesaltet bliver fundet frem. Når sanserne aktiveres, hentes vi ud af tankerne og tilbage til her og nu. Hensynsfulde måder at gøre det kan være at: Hente et glas iskoldt vand Gå udenfor og henled hans eller hendes opmærksomhed på behagelige lyde som fuglesang, træernes raslen eller synet af skyer på himlen, blomster eller træer Hvis du er i nærheden af noget, der dufter godt som fx lavendel eller en overskåren citron og spørge, om vedkommende har lyst til at dufte, fordi du har læst, at det kan hjælpe, når man er kapret af angst. At dufte til noget er en god måde at fordybe åndedrættet på, som får nervesystemet til at slappe af. 3. Giv mulighed for bevægelse Tænk tilbage hvordan angst er energi, der sendes ud i kroppen, så den kan handle på en trussel. At bevæge kroppen hiver os ud af tankemylder og gør os mere nærværende og giver en god jordforbindelse. En god gåtur fordyber også åndedrættet. Tilbyd, at I går en tur udenfor eller, at I går udenfor lokalet og går lidt rundt. Det kan desuden være rart at strække sig, når man har haft masser af angst i systemet – yoga er en god ting for en krop, der har haft en angstanfald. Fortæl evt. vedkommende om dette blogindlæg, med yoga mod stress og angst. 4. Hjælp med at sætte ord på Som regel vil den angstramte opleve voldsomme fysiske reaktioner som beskrevet ovenfor. Forskning peger på, at det at sætte navn på intense følelser kan nedregulere intensiteten. Man kalder dette for “labelling” eller “navngivning”. I visse tilfælde kan det give mening, at du hjælper den angstramte med at navngive, hvad der foregår. Det gør du ved ved at stille spørgsmål som: Hvad mærker du i din krop lige nu? Hvilke fysiske fornemmelser oplever du? Præcis hvor i din krop sidder det og hvordan føles det? Hjælp vedkommende med at observere præcis, hvad der foregår på en neutral måde. Og hvis vedkommende sætter ord på katastrofetanker, som “Jeg tror jeg er ved at dø” eller “Jeg tror, der er noget i vejen med mit hjerte” så spørg “Kunne det også bare være angst og spændinger” på en mild måde og sig evt. at du tror, at det, vedkommende oplever er angst, at det ikke er farligt og at det går over lige om lidt. 5. Vis forståelse og normalisér angsten Noget af det mest hjælpsomme du kan gøre er at udvise ægte forståelse, så vedkommende føler sig accepteret og værdsat – også selvom de oplever angst. Mange mennesker med angst skammer sig over det og taler derfor ikke om det – og er bange for at angsten bliver synlig enten på arbejdspladsen eller i omgangskredsen. Hvis du kan kommunikere budskabet – “Det er virkeligt helt ok, det gør ikke noget, du gik lidt i panik”. “Der er vildt mange mennesker, der oplever et angstanfald – mange flere end man tror” eller “Jeg har også selv oplevet det, det er helt normalt”. Så vil du give vedkommende en oplevelse af at blive mødt i en meget sårbar situation, og åbenhed og en fornemmelse af, at der er plads til én, selvom man har et angstanfald, vil paradoksalt nok give angsten trange kår og give vedkommende mod på at være mere åben og måske opsøge mere information og dermed få bedre hjælp. Hvis du er sammen med et andet menneske, der bliver ved med at være overvældet, så hjælp vedkommende med at opsøge akut professionel hjælp eller sørg for, at én af hans eller hendes pårørende kommer. Del gerne indlægget, hvis du kender én der kunne have gavn af indholdet. Hvis du kunne lide indholdet, så vil du måske også synes om: 12 ting du kan gøre for at hjælpe et menneske med angst 20 ting du skal huske, hvis du elsker et menneske med stress Om dit sociale nervesystem og 5 ting du kan gøre for at regulere det Hvis det er relevant for dig eller én du kender, så tjek mit populære forløb ud, som du kan købe til nedsat pris lige nu og få adgang med det samme: Selvhjælp til Angst

29mins

23 Apr 2019

Rank #17

Podcast cover

Simple Living: Morgen

Hvordan er din typiske morgen? Er den enkel, rolig og vågner du op med en fornemmelse af klarhed, glæde og lyst til at tage hul på din dag? Eller er du overvældet eller tynget af din dag allerede inden du står ud af din seng, og har du dårlige vaner med at tjekke telefonen, før du tjekker ind med dig selv og de vigtigste mennesker i dit liv? Måske er du bevidst om, at den måde, du begynder din dag på betyder noget for resten af din dag – og dine dage former stille og roligt til dit liv. Men det er ikke altid så nemt at få klarhed og ro ind i din morgen. Det kan jeg selv skrive under på – jeg kæmpede i årevis med at få bevidsthed og ro ind i min morgen. Før jeg fik børn gik det fint. Efter jeg fik børn – knap så godt. Lyt med her, hvor jeg taler om: Den særlige stilhed, der findes om morgenen Vigtige tips til, hvordan du får en god morgen (obs – det begynder med din søvn, væske nok og andre elementære ting) Hvad der er strengt forbudt at gøre lige inden du falder i søvn, hvis du gerne vil have en god morgen Det første, du skal anskaffe dig (hvis du ikke allerede har det) Hvorfor det er godt lige at gå ud i bare tæer som det første (yes, jeg går også ud i snevejr!) At det er vigtigt at starte i det små, når du skal bygge en rutine op Hvordan du sætter din intention for dagen Hvorfor undskyldningerne “Jeg er for træt” eller “Jeg har for travlt” ikke holder Hvad det betyder at se solopgangen (og at du skal lære dine børn hvorfor solopgange er vigtigt) Og andre gode ting Ting nævnt i episoden: Om 2 former for stilhed og hvordan du finder den vigtigste Meditationsforløbet Skift Mit vækkeur (billedet herunder) Morgenmeditation Håber du blev inspireret❤️

17mins

15 Mar 2019

Rank #18

Podcast cover

Simple living: Ryd op!

Trænger du til ny energi og mental klarhed i dit liv? Så ryd op! Det kan virke som et overfladisk råd, men oprydning og det at skabe orden omkring dig kan have en kæmpe effekt på din energi, dine følelser og din mentale tilstand. Lyt med i denne episode, hvor: Du kan høre os rydde op derhjemme. Jeg fortæller meget entusiastisk min (måske knap så entusiastiske) mand, hvordan Marie Kondo har sagt, man skal vække sine ting Jeg fortæller om, hvorfor vi har ryddet op i hele huset, og hvad det har betydet i vores liv Hvorfor jeg har set Marie Kondo sammen med mine børn på 5 og 9 Du får praktiske tips til selv at komme igang – hvordan du undgår at blive overvældet af processen, hvordan du afgør, hvad du skal skille dig af med, hvordan du inddrager dine børn i processen og hvad vi gjorde for at gøre det meget nemmere for os at fuldføre processen Og andet godt:) De praktiske tips, jeg giver i episoden er følgende: Hvis du mangler perspektiv på dit liv, så tag en pause fra hverdagen. Rejs ud eller gå en lang tur. Det kan inspirere til at begynde at forenkle dit liv Planlæg oprydningen i små bidder, så du ikke bliver overvældet. Vi bruge en formiddag hver weekend i 3-4 måneder indtil processen var helt slut Inddrag dine børn – lad være med bare at smide deres ting ud. Men lær dem, at oplevelser og ro og orden er meget mere værd end ting – og ryd ud gradvist. Vi gav dem “nye værelser” og brugte det som anledning til at rydde ud. Behold de ting, du bruger og som giver dig glæde. Stil ting på loftet i en kasse, hvis du er i tvivl. Men behold eller kun ting, du bruger eller som giver dig god energi og som repræsenterer den, du gerne vil være. Skil dig af med tingene hurtigt. Lad være med at bruge tid på at give eller sælge hver evig eneste lille ting væk. Hav lidt men godt. Hav én lækker cardigan i stedet for 7, du alligevel ikke elsker. Sidste forår – mens vi selv var i gang med processen – skrev jeg dette blogindlæg; Trænger du til energi og forandring Håber du blev inspireret:)

27mins

11 Feb 2019

Rank #19

Podcast cover

Simple Living: Flyt!

Drømmer du om at flytte? Så er dagens episode lige præcis til dig. Jeg har selv været igennem en beslutningsproces omkring det at flytte, der på en måde har varet flere år men som for alvor tog fart for et år siden. Det begyndte som en svag fornemmelse af, at der hvor vi boede ikke var det rigtige for mig og min familie på sigt, og det endte med, at vi netop er flyttet til Jylland til en lille by i skoven. For 2 dage siden! Idéen til denne episode opstod, fordi en lytter skrev til mig og fortalte, hvordan hun overvejer at flytte fra København men ikke aner, hvordan hun skal komme videre med den overvejelse. Og om jeg ikke ville lave en episode om emnet. Og jo, det ville jeg gerne:) Og her er den så. Lyt med i denne episode, hvor du kan høre: Hvorfor det nogle gange kan betale sig at ændre dine rammer radikalt (og ikke kun dit mindset eller dine vaner) At ydre forandring altid begynder med indre transformation og at være taknemmelige der hvor vi er Om de mentale forhindringer de fleste af os møder, når vi overvejer at gøre noget nyt Hvorfor vi er bange for at tage store beslutninger om fx at flytte At du skal overveje, om du blot bruger en “geografisk kur” for at flygte fra dig selv, fortiden eller svære relationer Min geografiske rejse og hvorfor jeg i begyndelsen prøvede at modarbejde min flyttetrang Om “Blue Zones” og at det betyder noget, hvor vi bor Om baseline happiness og hvordan det ændrer sig alt efter hvor du bor Hvornår præcis det gik op for mig, at jeg ville flytte Og andet godt:) Links og andet nævnt i episoden: Dan Buettner: The Blue Zones Interview med Dan Buettner: The Secrets of Happiness & Longevity Marie tog springet fra by til vandkant Meditationsforløbet Skift! Jeg håber du blev inspireret. Hvis du går og drømmer om at flytte, så tag den drøm alvorligt. Livet er for kort til andet:)

39mins

25 Feb 2019

Rank #20